Dansk Bibliotekshistorisk Selskab
Både i udlandet og herhjemme har man i de senere år kunnet kon-
statere en glædelig stigning i interessen for bibliotekernes histori-
ske baggrund og udvikling. Interessen har været knyttet både til de
enkelte folkebibliotekers og forskningsbibliotekers historie som in-
stitutioner og til studiet af den betydning, biblioteksvæsenet som
sådant gennem tiderne har haft for kultur og samfundsudvikling.
Danmark kan rose sig af en rig tradition på det bibliotekshistori-
ske område. Som markante eksempler på større publikationer kan
nævnes E. C. Werlauffs uforlignelige Historiske Efterretninger om det
store kongelige Bibliothek (1825, forøget udgave 1844), Helge Niel-
sens imponerende storværk Folkebibliotekernes forgængere (1960),
samt Lauritz Nielsens desværre ufuldendte skildring Danske Privat-
biblioteker gennem Tiderne I (1946).
En stimulans for bibliotekshistoriske studier har det bl.a. været,
at Det kongelige Bibliotek i 1954 begyndte udgivelsen af årsskriftet
Fund og Forskning, samt at Bibliotekstilsynet i 1979 organiserede en
indsamling af billeder og andet materiale til belysning af folkebib-
liotekernes fortid. Samlingen findes nu på Danmarks Biblioteks-
skole, ved hvilken der i øvrigt i 1968 blev oprettet en særlig fagle-
derstilling i faget bibliotekshistorie.
I slutningen af 1970erne dannede en mindre kreds af medarbej-
dere på Det kgl. Bibliotek en bibliotekshistorisk studiekreds. Efter
at denne som et led i bestræbelserne for at koordinere og intensivere
de bibliotekshistoriske studier havde optaget medlemmer fra andre
institutioner, etableredes hvad der blev kaldt en bibliotekshistorisk
kontaktgruppe.
Denne gruppe indkaldte til et åbent møde for alle interesserede
den 29. september 1981, for der at drøfte, hvilke veje man kunne
gå, og hvilke midler man kunne bringe i anvendelse for at opnå en
udvidelse af og en større bredde i de bibliotekshistoriske aktiviteter.
På det velbesøgte møde, der holdtes på Det kgl. Bibliotek, ned-
sattes et interimsudvalg, for hvilket rektor Preben Kirkegaard blev
formand, og den 21. april 1982 kunne udvalget for en større kreds
af interesserede forelægge et konkret forslag om dannelse af en
bredt anlagt bibliotekshistorisk forening. Forslaget og den skitsere-
de målsætning for en sådan organisation blev meget positivt mod-
taget, hvorfor man vedtog at stifte Dansk Bibliotekshistorisk Selskab
med følgende vedtægter:
Navn
§1 Selskabets navn er Dansk Bibliotekshistorisk Selskab.
Formål
§ 2 Selskabets formål er at udbrede kendskab til og interesse for
bibliotekshistorie med særligt henblik på danske forhold; at frem-
me bibliotekshistorisk forskning samt at tilskynde til indsamling og
bevaring af bibliotekshistorisk materiale.
Virke
§ 3 Selskabet udgiver publikationer og afholder møder, foredrag,
ekskursioner m.m.
Medlemmer
§ 4 Som medlemmer kan optages enkeltpersoner samt foreninger,
institutioner o.lign.
Udmeldelse kan ske inden den 1. juli med virkning fra den føl-
gende 1. januar.
Styrelse
§ 5 Selskabet ledes af en styrelse på 7 medlemmer, der vælges af
generalforsamlingen, som tillige vælger 2 suppleanter. Styrelses-
medlemmerne afgår efter to år, heraf 3 ved første valg og 4 ved det
følgende. Styrelsesmedlemmerne kan genvælges.
Styrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær
og kasserer og fastsætter sin forretningsorden.
Styrelsen kan af sin midte nedsætte et forretningsudvalg og kan
til forskellige formål nedsætte udvalg, hvortil også personer uden
for styrelsen kan vælges.
Regnskab
§ 6 Selskabets regnskabsår følger kalenderåret. Selskabets regn-
skab føres af kassereren. Regnskabet skal før den ordinære general-
forsamling være revideret af to revisorer.
Kontingent
§ 7 Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Har et medlem
ikke i løbet af regnskabsåret betalt sit kontingent, kan den pågæl-
dende slettes som medlem.
Generalforsamling
§ 8 Generalforsamlingen er Selskabets højeste myndighed.
Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år i april/maj. Ek-
straordinær generalforsamling afholdes efter styrelsens bestemmel-
se, eller når mindst 15 medlemmer med angivelse af dagsorden
skriftligt forlanger det.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved
skriftlig meddelelse til medlemmerne med samtidig angivelse af
dagsorden.
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsam-
ling, skal senest 10 dage før denne være formanden i hænde. På en
ekstraordinær generalforsamling kan kun de forslag behandles, der
er årsag til indkaldelsen af generalforsamlingen.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af
fremmødte medlemmer. Hvert medlem har 1 stemme, og beslut-
ninger træffes ved almindelig stemmeflerhed, jfr. dog §9.
På den ordinære generalforsamling aflægger styrelsen beretning
om Selskabets virksomhed i det forløbne år, forelægger planer og
budget for det kommende års aktiviteter og fremlægger det revide-
rede regnskab til godkendelse. Desuden vælges styrelsesmedlem-
mer, 2 styrelsessuppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
Lovændinger og opløsning
§ 9 Lovændringer og beslutning om opløsning af Selskabet kræver
mindst % majoritet af de afgivne stemmer. Forslag om lovændrin-
ger eller om opløsning af Selskabet skal tilsendes medlemmerne
senest 2 uger før generalforsamlingen.
§ 10 I tilfælde af Selskabets opløsning bestemmer generalforsam-
lingen, hvortil Selskabets aktiver skal anvendes.
På den stiftende generalforsamling valgtes også bestyrelse, reviso-
rer m.v. (se nedenfor), ligesom man fastsatte det årlige kontingent
til 100 kr. for personlige medlemmer, 200 kr. for institutioner og
50 kr. for studerende og pensionister.
Takket være en energisk hvervekampagne lykkedes det i løbet af
kort tid at samle ca. 100 medlemmer, hvoraf ca. 70 personlige.
Selskabets mødeaktiviteter, der siden stiftelsen har omfattet to
møder pr. halvår, søges tilrettelagt som et varieret program, hvor
både forskellige bibliotekstyper og andre emner af betydning for
den bibliotekshistoriske udvikling tages op til behandling.
I forbindelse med den stiftende generalforsamling i april 1982 på
Danmarks Biblioteksskole holdt førstebibliotekar Leif Thorsen et
foredrag om »Forskningsbibliotekerne mellem to kommissioner«
med en række sammenligninger mellem forskningsbibliotekernes
situation og vurderingen af den i 1920rne og i 1970erne. Den
23. november samme år talte tidl. landsarkivar, dr. phil. Harald
Jørgensen om »Generalen og hans bibliotek«; generalen var
J. F. Classen, og mødet holdtes i Det Classenske Bibliotek (nu
I.D.E., Danmarks Institut for International Udveksling af Viden-
skabelige Publikationer), hvis lokaler der bagefter var lejlighed til at
bese.
Den 13. januar 1983 besøgtes det nye hovedbibliotek i Ballerup,
hvor tidl. stadsbibliotekar J. S. Hjort Eriksen gav et overblik over
biblioteksvirksomheden i Ballerup 1814-1982 i tilknytning til en
billed- og plancheudstilling om emnet, som han havde lavet. Bag-
efter orienterede stadsbibliotekar Ole Hougaard Nielsen om plan-
lægning og resultater i forbindelse med opførelsen af det nye ho-
vedbibliotek; aftenen sluttede med rundvisning i biblioteket.
Generalforsamlingen den 2. juli 1983 holdtes i udenrigsministe-
riet. I det nyrestaurerede Eigtveds pakhus i Strandgade foreviste og
berettede overarkivar, mag. art. Klaus Kjølsen om et privatbiblio-
tek fra 1700-tallet, samlet af den dansk-norske diplomat Niels
Griis, som testamenterede en del af sit bibliotek til Tyske Kancelli,
nu udenrigsministeriet. Derefter fik deltagerne forevist udenrigs-
ministeriets bibliotek i Asiatisk Kompagnis smukt indrettede pak-
hus fra 1700-tallet.
Også sæsonen 1983-84 bød på fire møder. Den 30. november
1983 besøgte Selskabet Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbiblio-
tek i anledning af dettes 200 års jubilæum. Forskningsbibliotekar,
dr. med. vet. Ivan Katie fortalte indledningsvis om begyndelsen til
det hele: »P. C. Abildgaard og hans bibliotek«, hvorefter tidl. over-
bibliotekar, cand. mag. Helge Nielsen fortsatte med beretningen
om »Classen, Abildgaard og Naturhistorie-Selskabet«. Som afslut-
ning rundede overbibliotekar, lie. tech. Inge Berg Hansen af med
en redegørelse for den aktuelle situation: »DVJB i dag og i
morgen«.
Den norske rigsbibliotekar Gerhard Munthe holdt den 20. marts
1984 foredrag om »P. F. Suhm og Norge«. Den lærde Suhm, der
blev et stort navn i dansk-norsk bibliotekshistorie, tilbragte 14 år af
sit voksne liv i Trondhjem, forfattede flere skrifter om norske for-
hold og var i øvrigt medstifter af Det kgl. Norske Videnskabers
Selskab. Mødet holdtes på Det kgl. Biblioteks læsesal, hvor før-
stebibliotekar, dr. phil. Svend Gissel havde arrangeret en lille ud-
stilling af udvalgte Suhmiana (bøger og håndskrifter) fra bibliote-
kets samlinger.
Den Danske Frimurer Orden åbnede dørene til ordenens stam-
hus på Blegdamsvej i København for Selskabets medlemmer den
25. april 1984. Universitetslektor Jørgen Tvevad holdt et indleden-
de foredrag om frimureriets ide og historiske udvikling og placere-
de den danske frimurerordens virksomhed i et internationalt per-
spektiv. Ordenens overarkivar, afdelingsingeniør Victor Hansen
præsenterede det righoldige bibliotek, hvor der i dagens anledning
var fremlagt en lang række af bibliotekets specielle og sjældne vær-
ker, og museumsleder, kontorchef Ernst Willumsen foreviste det
store museum, hvorefter der var rundvisning i den imponerende
bygning.
Forårssæsonen sluttede lørdag den 26. maj 1984 med en udflugt
til Sorø, hvor lektor Svend Ranvig fremviste og fortalte om Sorø
Akademis store og værdifulde bibliotek, ligesom der var lejlighed
til bagefter at bese Akademiets øvrige bygninger. Efter besøget på
Akademiet holdtes Selskabets generalforsamling ikke langt derfra i
tidl. forskningsbibliotekar Knud Bøghs hjem.
Der har været god tilslutning til møderne. I den stiftende gene-
ralforsamling deltog ca. 60, og de øvrige møder har uden store
udsving kunnet samle gennemsnitligt 30 deltagere.
Som det fremgår af Selskabets formålsparagraf, blev der fra før-
ste færd også lagt vægt på udgivelsen af publikationer og takket
være økonomisk støtte fra Edvard Pedersens Biblioteksfond og
Ministeriet for kulturelle anliggenders tipsmidler er det nu muligt
at udsende nærværende publikation som første bind af en serie med
titlen Bibliotekshistorie. Af økonomiske grunde har man ikke tur-
det binde sig til udgivelse af en egentlig årbog, men det er naturlig-
vis håbet, at serien kan fortsætte med et bind hvert eller i det
mindste hvert andet år. Selskabet har endvidere overvejet, når de
nødvendige ressourcer er til stede, at begynde udgivelsen af en
løbende bibliotekshistorisk bibliografi, eventuelt som del af serien
Bibliotekshistorie.
Dansk Bibliotekshistorisk Selskab har pr. 1. oktober 1984 i alt 157
medlemmer, hvoraf 104 er personlige og 53 institutioner. Kontin-
gentet er fortsat 100 kr. for personlige medlemmer, 200 kr. for
institutioner og 50 kr. for studerende, pensionister og arbejdsle-
dige.
Selskabets bestyrelse har siden stiftelsen i 1982 bestået af tidl.
rigsbibliotekar Palle Birkelund (formand), stadsbibliotekar Poul
Daugaard (næstformand), førstebibliotekar, dr. phil. Svend Gissel,
forskningsbibliotekar Marton de Hartyani (kasserer), fagleder Jør-
gen Svane-Mikkelsen (sekretær), overbibliotekar Karl V. Thomsen
og bibliotekar Ole Lundsteen, der i 1983 afløstes af tidl. biblioteks-
inspektør V. Klingberg-Nielsen. Suppleanter til bestyrelsen har væ-
ret forskningsbibliotekar Harald Ilsøe (til 1984), forskningsbibliote-
kar Steen Bille Larsen (fra 1984) og overbibliotekar Pernille
Munch, der i 1983 afløste V. Klingberg-Nielsen på denne post.
Som revisorer har tidl. rektor Preben Kirkegaard og Steen Bille
Larsen fungeret, idet Bille Larsen dog i 1984 er blevet afløst af
overassistent Birgit Berg, som var revisorsuppleant. Som ny revi-
sorsuppleant er valgt bibliotekar Esther Krarup.
Dansk Bibliotekshistorisk Selskabs adresse: Danmarks Biblio-
teksskole, Birketinget 6, 2300 Københavns S.