Kulturen i finansudvalget 1894-1901,
belyst gennem C. Hages dagbøger

Af Ole Harbo

Christopher Friedenreich Hage fødtes i Nakskov i 1848 og døde i
1930. Han blev en af systemskiftets førende politikere, først som
uafhængig højremand, så som hovedkraft i Venstrereformpartiet
og til sidst som radikal. Det var Hage, der fik Estrups efterfølger
som konseilspræsident, Reedtz-Thott, til i folketinget at love, at
han aldrig ville regere ved hjælp af provisoriske finanslove, og det
var triumviratet J. C. Christensen, P. Alberti og C. Hage, der for-
mulerede Venstregruppernes politik i folketing og regering. Som
konsekvens heraf blev Hage finansminister i den første venstrerege-
ring 1901 og året efter ved Hørups død tillige trafikminister. Som
finansminister blev det Hage, der gennemførte en af de mest gen-
nemgribende ændringer i det danske samfundsliv, nemlig skattere-
formen af 1903, der indførte indkomstskatten. Hages politiske ud-
vikling fra højre mod venstre resulterede i hans afgang fra regerin-
gen i 1905, og først i 1916 blev Hage igen minister. Da indtrådte
han i det radikale ministerium Zahle, først som minister uden por-
tefølje og vikar for den sygemeldte finansminister Edv. Brandes,
siden som handelsminister. I marts 1920 afgik han sammen med det
øvrige ministerium.

Sin politiske og organisatoriske karriere begyndte Hage i Køben-
havn i 1879, hvor han blev C. F. Tietgens protegé. I den såkaldte
Børsbevægelse, bestående af ledende folk fra byerhvervene, der

Ole Harbo, rektor. Danmarks Biblioteksskole, Birketinget 6, 2300 København S.

ønskede en liberal toldreform, støttede man Hages folketingskandi-
dats, hans medlemskab i Grosserer-Societétets komité samt hans
medlemskab af bestyrelsen for Foreningen til Unge Handelsmænds
Uddannelse, den forening, der stod bag oprettelsen af Købmands-
skolen og senere Handelshøjskolen. Det var ligeledes Tietgen, der
inspirerede Hage til at foretage en studierejse til Sibirien i 1880 for
at undersøge erhvervsmulighederne dér. I 1888 var afstanden mel-
lem de to imidlertid blevet så stor, at Hage mistede Tietgens støtte,
hvilket bl.a. betød, at pladsen i Grosserer-Societétets komité gik
tabt.

Gennem hele sit liv skrev den myreflittige Hage. Kendt er hans
store værk, Haandbog i Handelsvidenskab, som han begyndte at ar-
bejde på i 1887. Det udkom i årene 1890-94 og blev en klassiker for
flere generationer af studerende ved Handelshøjskolen samt et u-
vurderligt stykke værktøj for mange praktikere i erhvervslivet. Der
foreligger tillige en guldmedaljeafhandling fra 1874 om John Stuart
Mill, og der er efterladt et delvist manuskript til en afhandling om
Rigsretten. En række omhyggeligt førte dagbøger er også bevaret.
Dette utrykte materiale, sammen med en omfattende samling af
bøger, pjecer og udklip, blev ved hans død i 1930 ved testamenta-
risk bestemmelse overdraget til Handelshøjskolens Bibliotek, der
da var ejet af Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse.

De dagbøger, som Handelshøjskolens Bibliotek modtog sammen
med Hages bogsamling, viser sig at udgøre tre forskellige rækker.
Et lille hæfte på 16 sider blev i 1981 udgivet af Handelshøjskolens
Bibliotek med titlen: C. Hage's politiske dagbog 1881-84. Fortsæt-
telsen heraf, 3 dagbøger, som dækker årene 1885-1904, dog med
visse huller, befinder sig Rigsarkivet (privatarkiv nr. 6883). Herud-
over foreligger 7 dagbøger, der omhandler folketingets finansud-
valgs arbejde i årene 1894-1901, samt 3 dagbøger vedrørende Hages
arbejde som finansminister i årene 1901-05.

Citaterne i det følgende er hentet fra de 7 dagbøger, der belyser
arbejdet i finansudvalget, med særlig vægt på de optegnelser, der
kan kaste lys over udvalgets holdning til en række store og små
aktuelle problemer i datidens kulturliv. Dagbøgerne, som har in-
teresse bl.a. fordi møderne i finansudvalget ikke er åbne, viser

Grosserer, minister Christopher Hage, 1848-1930. Detkgl. Bibi. Billedsamlin- gen. (Elfelt foto).

tydeligt, med hvilken akkuratesse politikerne kunne følge sagerne i
den forholdsvis overskuelige statsforvaltning.

Der er som regel tale om korte notitser om beløb, formål og
enkelte korte kommentarer, ofte fra enkeltmedlemmer af udvalget;
men i nogle sammenhænge er der tale om længere, tilsyneladende
præcise citater, som f.eks. dette fra et møde tirsdag den 19. marts
1901 i underudvalget under det nedsatte fællesudvalg mellem folke-
ting og landsting vedr. skattelovene:

»Estrup (med Arrigskab): Det vil ikke lykkes at skille Landstinget fra Regeringen.
Jeg gaar ikke ind paa nogen Ændring af Landstingets Forslag, som betager Refor-
men Karakter af et System - som kan vare dette Aarhundrede ud, ligesom Syste-
met af 1802 varede det forrige Aarhundrede ud - jeg gaar ikke ind paa at gøre
Reformen til en Lejlighedslov.«

Løn- og pensionsforhold for alle kategorier af statsansatte er omtalt
mange steder i dagbøgerne. Forløbet af overvejelserne om en løn-
forhøjelse til lederen af Landbohøjskolens Bibliotek ser således ud:

Fredag den 26. oktober 1900. »IIA. 11 d. Landbohøjskolens Bibliotekar, nu 800
Kr., foreslaaet 1900 Kr. Noteres.«

Tirsdag den 11. december 1900. »Landbohøjskolens Direktør. Honoraret 2000 Kr.
... Bibliotekaren - Kan nøjes med noget mindre.«

Onsdag den 12. december 1900. »Landbohøjskolens Direktør - som konstitueret
1500 Kr. - Bibliotekar 1600 Kr. Forbehold mod Alderstillæg.«

Men så let gik det ikke altid med at fa en klækkelig lønforhøjelse:

Onsdag den 14. december 1898. »Biblioteksassistent H. O. Lange (Kgl. Bibi.),
Orientalist, har 500 Kr. - op til 1000 Kr. - nej!«

Det skal dog bemærkes, at nogle bibliotekarstillinger absolut var
bedre aflagt end andre:

Onsdag den 6. februar 1901. »Biblioteket i Aarhus. Bibliotekarens Løn fastsættes
til 3200 Kr. med 3 5aarige Lønningstillæg å 400 Kr. (til 4400 Kr.).«

Folkebibliotekerne er omtalt i flere sammenhænge:

Lørdag den 21. oktober 1899. »Kultusministeren (Styhr) møder for at meddele to
Ting:

1) Afdøde Dr. Winkel-Horn har begaaet et betydeligt Underslæb af Pengemid-
ler bevilgede til Understøttelse af Sogne- og Folkebiblioteker, hvilke Penge uddel-
tes af en Bestyrelse bestaaende af ham samt Prof. Edv. Holm og Beregner Andre-
sen, i hvilken Bestyrelse Dr. W. H. var Kasserer. Bedragerierne, der er iværksatte
ved Hjælp af falske Kvitteringer, have strakt sig over en Aarrække og er først
blevne opdagede efter hans Død. De to andre Medlemmer af den ulønnede Besty-
relse maa betragtes som ansvarlige overfor Statskassen, men Min¹¹ henstiller, om
man i denne pinlige Sag vil undlade at gøre saadant Ansvar gældende. Fin. udv*
beslutter at forlange en nøjere Undersøgelse for at dokumentere Underslæbets
Omfang, saavidt det kan gøres.

2) ...«

Her gik bibliotekerne glip af midler, der var tiltænkt dem, men i
øvrigt var det bestemt ikke let overhovedet at fa midlerne bevilget:
1895. »Af det i Møderne 11.-21. Decbr. passerede er at notere: ... §21. En Række
Forslag eller Andragender om Tilskud og Understøttelse nævnes af Ministeren (Bar-
denfleth); faa anbefales af ham, færre tiltrædes af Udvalget: ... Brødr. Salmonsens
Konservationslexikon; 100 Exempl^r til Fordeling i Sognebiblioteker - nej.«

Onsdag den 11. november 1896. »IV Q.b. Understøttelse af Sogne- og Folkebiblio-
teker. Foreslaas forhøjet fra 10000 til 14000 Kr. Spørgsmaal om Kontoens Anven-
delse, og Samraad om hvilke de kbhnske Bogsamlinger ere der paatænkes støt-
tede. «

Et enkelt bibliotek far dog en imødekommende behandling:

Onsdag den 25. november 1896. »Andragender iaar: ... 9. Arbejdernes Læseselskab.
Velvillie. Som Folkebibliotek.«

Torsdag den 26. november 1896. »Kultusministeren møder for at fremsætte en lang
Række Forslag (de af Udvalget senere trufne Afgørelser ere tilføjede): ... 11. Arbej-
dernes Læseselskab 1000 Kr. - ja (som Folkebibliotek).«

Det kongelige Bibliotek har altid haft politikernes årvågne øje over
sig. En del af de mange problemer, der opstod, inden biblioteket
kunne tage sin nybygning i brug i 1906, fremgår af nedenstående
dagbogsnotater:

Torsdag den 9. januar 1896. »Lovforslaget om ny Bygning for det Kgl. Bibliotek.
N.j. Larsen udtaler sig en Del derimod. Stemningen synes som Resultat at samle
sig om at bygge, men at vælge Byggeplads paa Slotsholmen (Proviantgaarden) i
Stedet for ved Frederiksholms Kanal. Det besluttes at bese Biblioteket og de
forskellige foreslaaede Byggepladser.«

Tirsdag den 17. marts 1896. »Kgl. Bibliotek - Lidt Snak derom.«

Torsdag den 19. marts 1896. »Om Eftermiddagen Besøg paa det Kgl. Bibliotek og de
til den nye Biblioteksbygning eventuelt udsete Arealer.«

Mandag den 20. april 1896. »Det kgl. Bibliotek. Udvalgsberetning (affattet af mig)
vedtages efter en Del Disput om Provinsbiblioteket i Aarhus. Betænkeligheder og
Indsigelser desangaaende af J. Hage og N.j. Larsen, hvilke dog tilsidst frafaldes
(»fuld Tilslutning« ændres til »aldeles overvejende Tilslutning«!).«

Fredag den 8. januar 1897. »Det kgl. Bibliotek. - Busk: i alt Fald Aarhus-Biblioteket
bør bevilges. N.J.Larsen: for Sagen. Neergaard: Reglerne for Aarhus-Bibl^s Be-
nyttelse bør aftales med Minⁿ. Klausen: er imod den valgte Plads, vilde foretrække
Havremagasinets Plads (Slotsholmens Vestside). Længere Snak. Hammerich de-
monstrerer meget ivrigt for Biblioteket. Samvirken mellem de forskellige Bibl^r
om Anskaffelser ønskes.«

Tirsdag den 12. januar 1897. »Det kgl. Bibliotek. C. Hage rejser Spørgsmaal om at
paalægge Minⁿ at lade afholde Konkurrence om Udarbejdelse af den Plan, hvoref-
ter Biblioteket skal opføres; meget væsentlige Indvendinger er for ham blevne
fremførte af en kyndig Arkitekt (Kmh. Meldahl), der finder den forelagte Plan
upraktisk og dyr, medens det System, hvorefter det franske Nationalbibliotek nu
opbygges, er langt at foretrække. Længere Diskussion, hvorunder det navnlig
gøres gældende, at Ansvaret for Planens Hensigtsmæssighed bør lægges alene på
Min¹¹, og at Finansudvalget ved nu at stille Fordring om Konkurrence, vilde
komme til at forhale Bygningens Opførelse rimeligvis et Aar. Til Ordfører vælges
Alberti. Ved Konference med Min¹¹ bliver Henstillingen om Konkurrence at brin-
ge paa Bane.«

Onsdag den 10. februar 1897. »Konference med Kultusministeren om Biblioteksbyg-
ningsloven. Længere Forhandling om Konkurrence. Man er enig om, at Konkur-
rence i Reglen bør finde Sted, medens man - ikke mindst i Betragtning af, at Sagen
allerede er rykket saa langt frem - ikke stiller Fordring herom i det foreliggende
Tilf., hvor ogsaa Min¹¹ meget fraraader det. Planen er her udarbejdet af Bibliote-
kar Bruun og Arkitekt Prof. Holm i Fællesskab. Konkurrence (Skitse-Konkurren-
ce) anbefales navnlig af Kmh. Meldahl.«

Mandag den 11. december 1899. »Det kgl. Bibliotek - vil koste 22% mere end
beregnet (Stigning af Arbejdsløn og Materialer). Ny Facade mod den fra Havnen
vendende (indvendige) Side ønskes.«

Fredag den 2. mars 1900. »Kgl. Bibliotek. Længere Diskussion om nogle af Min¹¹
ønskede Ændringer. Alberti ivrer meget imod at fravige det vedtagne.«

Torsdag den 8. november 1900. »Kultusministeren møder for at
1) ...

2) anmode os om at modtage Assistent Lange fra det kgl. Bibliotek, for at han
kan forklare os en del Ændringer i Bibliotekets Indretning, som ønskes; Overbib-
liotekaren Justitsrd. Brun er uhelbredelig syg: han stod ene om at anbefale den
Indretning, som er bleven vedtagen, men som nu ønskes ændret.«

Onsdag den 14. november 1900. »Assistent Lange møder for at forklare Mangler-
ne ved den vedtagne Plan for det Kgl. Bibliotek. Anbefaler meget Opførelsen af en
tidligere projekteret Tværbygning i Karreen, hvorved Benyttelse af Bibliot¹ vil
blive langt lettere, idet Expeditionen vil kunne gaa væsentlig hurtigere.«

De evige biblioteksproblemer om samarbejde og sammenhænge er
belyst flere steder ovenfor i citaterne om Det kongelige Bibliotek,
herunder relationerne til Statsbiblioteket og bemærkningen den
8. januar 1897: »Samvirken mellem de forskellige Bibl^r om Anskaf-
felser ønskes.« Dette gentages den 15. november 1898: »Samraad
om Samarbejde mellem Bibliotekerne ved Indkøb af Bøger.« Kata-
logudarbejdelsesproblemer dukker også op:

Tirsdag den 24. oktober 1899. »III.A.a.b. Kgl. Bibliotek ønsker 5000 Kr. til en
Aarskatalog over Tilvæksten til de større off. Biblioteker. H. Holm, Neergaard:
imod; vil koste meget og bliver utilfredsstillende; har slet ikke været Meningen.
(Spørgsm¹ blev oprind, rejst for at hindre, at Bibliotekerne købe samme Værk,
navnlig kostbare udenlandske Specialværker). I. C. Chrⁿ: for. Noteres. Oplysn¹"
udbedes om hvad Udarbejdelsen vil koste.«

Mandag den 11. december 1899. »Konference med Kultusm¹¹ (Styhr) ... §26. IV.
... Forslag om Bibliotekar Grundtvigs Katalog over Tidsskrifter i det 19. Aarh
(9000 Kr.) - tages tilbage. (Min¹¹: Opgaven er ikke at lave Katalog over Tidsskrif-
ternes Indhold, hvilket vilde blive altfor kolossalt, men kun over selve Tidsskrif-
terne).«

Forfatteres og andre kunstneres optagelse på finansloven er omtalt flere
steder i dagbøgerne. Her er et par af de mere kvikke bemærkninger:

Torsdag den 29. oktober 1896. »II. A. 18. b. Oldenborrerne: Der forlanges paany
1000 Kr. i 5 Aar til Dr. Bergsøe. Busk og Klausen: Oldenborrer gør megen Skade.
N.J. Larsen: Ja, men Spørgsmaalet er, om Dr. Bergsøe gør Gavn; dog som Digter-
gage kunde Bevillingen tiltrædes.«

Torsdag den 13. december 1900. »Fr. Rung, har 800 Kr.; anbefales til at faa 200 Kr.
mere »for at faa Kapelmester Svendsen til at bestille noget«.«

Landets store sønner far af og til et par ord med på vejen:

»P. A. Heiberg - Minⁿ: »Var en Frihedsmand, som i alle Forhold var den største
Tyran«. Gravstedet istandsættes alligevel.« (Konference med udenrigs- og marine-
minister Ravn tirsdag den 12. december 1899).

Som afslutning skal bringes følgende lille sag, der viser, at også for
finansudvalg findes der uforanderlige mekanismer:

Onsdag den 9. december 1896. ... Konference med Finansministeren (Liittichau)
... §24. Skur i Odense, 511 Kr.! Minⁿ: der kan maaske slaas noget af; f.Eks. 10%.
Hammerich: Licitation ønskelig, Arbejdet udføres ofte, som det synes, af selve den,
der har gjort Overslaget. Alberti: Protest mod almind. Dyrhed.«

Fredag den 11. december 1896. »§24. Træskur i Odense (511 Kr.) nedsættes til 400
Kr. Udtalelse om Licitations Erforderlichkeit helt igennem. Symbolsk Nedsættel-
se for at dokumentere Fin.udv^s Paapasselighed og som almindelig Opfordring til
Sparsommelighed.«