Sognebiblioteksundersøgelsen 1885
Af Marton de Hartyani
I. Undersøgelsens baggrund og forløb
I Kultusministeriets arkiv, som opbevares i Rigsarkivet, befinder
sig tre pakker med betegnelsen »Oplysninger om folkelige- og
skolebogsamlinger«.1 Indholdet består af et fortrykt spørgeskema,
som i 1885 udsendtes til samtlige sogne i landet, og besvarelserne
fortæller om beskaffenheden af de eksisterende folkebiblioteker.2 I
det følgende fremlægges materialet, og underkastet en foreløbig
analyse søges det sat i en historisk sammenhæng.
De tidlige folkebiblioteker havde virket uden statslig eller anden
central finansiel støtte. I 1876 begyndte den Raben-Levetzauske
Fond at yde et tilskud på 3000 kr. årligt til folkebibliotekerne og
nedsatte Komitéen til Uddeling af Boggaver, bestående af profes-
sor Edvard Holm, beregner Albert Andresen, litteraturhistorikeren
Frederik Winkel Horn og i en periode docent N.J. Fjord, til at
fordele midlerne. Komitéen nåede hurtigt frem til den overbevis-
ning, at støtten var meget nyttig, men beklagede, at der måtte
tildeles for små tilskud til de enkelte folkebiblioteker, da der var et
meget stort antal ansøgninger, der fortjente at blive imøde-
kommet.3
Den 21. juli 1881 henvendte Komitéen sig til Kultusministeriet
for at bevæge det til at støtte folkebibliotekerne over Finansloven.4
Baggrunden for henvendelsen var, at den Raben-Levetzauske Fond
Marton de Hartyani, forskningsbibliotekar. Universitetsbibliotekets i.afd. Amager filial,
Njalsgade 80, 2300 København S.
ikke så sig i stand til at fortsætte sin støtte efter 1882, og i den
anledning bad Komitéen staten om at fordoble tilskuddet, således at
der ydedes 2-3000 kr. i 1882-83 og 5-6000 kr. 1883-84. Komitéen
argumenterede ud fra hjælp-til-selvhjælp-princippet og erklærede,
at »de Ofre ... der behøvedes til at holde et Folkebibliothek oppe,
ikke ere større i og for sig, end at Befolkningen ... selv maatte
kunne udrede de nødvendige Penge dertil«, men at der var et stort
behov for penge til at kunne komme i gang. Derfor »[vilde] Opga-
ven ... kun kunne løses nogenlunde tilfredsstillende, saafremt ogsaa
Staten ydede et Tilskud«.
Det har ikke været muligt at spore nogen underhåndskontakt
med ministeriet om sagen, men bortset fra en usikkerhed om, hvil-
ket kontor der skulle behandle sagen i ministeriet,5 godtog ministe-
riet Komitéens synspunkter og optog den 17. september 1881 sagen
på budgettet.6 Bemærkningerne til finanslovforslaget for 1882-837
fulgte nøje Komitéens indstilling og fremhævede bevillingens mid-
lertidighed, indtil folkebibliotekerne kunne »staa paa deres egne
Ben«.
Det kan synes noget forbavsende, at der netop i en periode med
bitter strid om Finansloven mellem Højre og Venstre blev optaget
en helt ny type bevilling på Kultusministeriets budget. Endnu mere
forbavsende var det måske, at bevillingen gik glat igennem begge
ting uden at give anledning til kommentar, endsige konflikt. Med
baggrund i vore dages store offentlige støtte til folkebiblioteker
syner 3-6000 kr. ikke af meget, men det har alligevel næppe været
beløbets beskedne størrelse, men snarere to andre, mere tungtve-
jende omstændigheder, der fik Venstre-flertallet til at acceptere be-
villingen. Den ville uden tvivl komme landbefolkningen, og der-
med Venstres vælgere til gode, og ved at fremhæve bevillingens
midlertidige karakter havde ministeriet sikret sig mod eventuelle
beskyldninger for ødselhed. Denne taktik brugtes iøvrigt også i den
senere sag om oprettelsen af et statsbibliotek i Århus. Her forudså
kommissionen til dette biblioteks oprettelse nemlig, at når Stats-
biblioteket engang var udbygget, kunne det klare sig med en perso-
nalestab på én, overbibliotekaren selv.8
Komitéen påtog sig at forvalte det statslige tilskud, men heller
ikke 6000 kr. -i- 10 % af beløbet til dækning af administrationsud-
gifter forslog ret meget, når der årligt indkom 4-500 andragender
om støtte.9 Derfor stillede den 1884 forslag til ministeriet om for-
højelse af bevillingen til 9000 kr.10
I sin indstilling til ministeriet lagde Komitéen megen vægt på det
store antal folkebiblioteker som baggrund for ønsket om større
bevillinger. Den havde selv kendskab til ca. 800 biblioteker, men
mente at der var mange flere og ønskede dette dokumenteret. Den
eneste sikre måde var at udsende et detailleret spørgeskema til
samtlige sogneråd gennem amtmændene, og Komitéen vedlagde
udkast til spørgeskemaet.1
Sagen forhandledes derefter mundtligt med kontorchef Frederik
Asmussen i Kultusministeriet. Denne anbefalede undersøgelsen.12
Med enkelte ændringer - som jeg vil vende tilbage til senere -
godkendtes udformningen af spørgeskemaet. Efter henvendelse fra
Kultusministeriet13 udsendte Indenrigsministeriet, som amtmæn-
dene jo sorterede under, det ønskede cirkulære med tilhørende ske-
maer til disse den 22. januar 1885.
Svarene fra de enkelte sogne indkom i hovedsagen i løbet af
første halvår af 1885. De enkelte amtmænd løste opgaven på for-
skellig vis. Nogle rykkede ivrigt for manglende skemaer, en enkelt
returnerede endog ufuldstændige besvarelser med pålæg om at an-
føre yderligere oplysninger, medens andre ikke syntes at udfolde
nogen særlig energi for at fa samtlige skemaer indsamlet.14 Det er
desværre ikke muligt at danne sig et sikkert skøn over, hvor fuld-
stændige og fyldestgørende de indkomne besvarelser har været,
idet en del af skemaerne i tidens løb er bortkommet. Dette problem
skal jeg også vende tilbage til senere.
Først den 31. maj 1886 tilstillede Kultusministeriet Komitéen det
indkomne skemamateriale med pålæg om at underkaste det en sta-
tistisk behandling. Denne offentliggjordes den 9. oktober 1889.15
På basis af de udfyldte spørgeskemaer havde Komitéen udarbejdet
en kort redegørelse for sognebibliotekernes almindelige situation
samt en amts- og herredsvis opgørelse over antallet af biblioteker.
Det samlede resultat var 1068 bogsamlinger i 1697 sogne.
I mellemtiden, den 22. februar 1887, havde Komitéen foreslået,
at skemaoplysningerne indarbejdedes i protokoller med en side for
hvert sogn, således at oplysningerne fra de planlagte fremtidige
undersøgelser, der skulle finde sted hvert 5. år, lettere kunne indfø-
jes og bearbejdes.16 Ministeriet godkendte forslaget, og to år senere
meddelte Komitéen, at arbejdet var udført og oplysningerne ind-
ført i »7« protokoller. Til Winkel Horn, som havde udført arbejdet,
udbad man sig et honorar på 2000 kr.17 Uden nogen betænkelighed
søgte ministeriet de 2000 kr. samt 136 kr. til det hermed forbundne
bogtrykker- og bogbinderarbejde på tillægsbevillingsloven.18 Sam-
tidig benyttede ministeriet lejligheden til på grundlag af redegørel-
sen i Ministerialtidende at søge et større tilskud til folkebiblioteker-
ne optaget på Finansloven.19 Begge andragender blev imødekom-
met uden nogen kommentar fra Rigsdagen, og pengene til Winkel
Horn kunne anvises den 22. april 1890.20 - De påtænkte 5 -ars sog-
nebiblioteksundersøgelser blev imidlertid aldrig iværksat. Fra et
historisk synspunkt kan man kun beklage dette, idet 1885-undersø-
gelsen således kom til at stå isoleret, og kun i begrænset grad kunne
den anskueliggøre udviklingstendenserne på baggrund af de efter-
følgende års sparsomme oplysninger om bibliotekerne.
protokollerne viser samstemmende, at der ikke findes biblioteker i
de pågældende sogne. Muligvis er de pågældende skemaer aldrig
blevet returneret fra disse sogne, eller de har givet en anden form
for negativ besked, Winkel Horn har i disse tilfælde konkluderet, at
der ikke på det givne tidspunkt fandtes noget folkebibliotek i disse
sogne.
Protokollerne er bevaret i Bibliotekstilsynets arkiv, men der fin-
des kun 5 ialt, og rækken er tilsyneladende fuldstændig, idet den
omfatter samtlige amter. Medmindre de to manglende protokoller
bearbejdede materialet på en anden led, må Komitéens angivelser
bero på en skrivefejl. Hvad protokollernes indhold angår, falder det
straks i øjnene, at indførslerne ikke er bearbejdede i forhold til
skemaoplysningerne, men blot forkortede og kondenserede. Pro-
tokollerne er således produkt af et hovedsageligt mekanisk afstiv-
ningsarbejde, men deres kildeværdi er væsentligt forringet i forhold
til skemaerne. At sociologiske oplysninger som f.eks. navn og stil-
ling på bestyrelsesmedlemmerne er udeladt, er forståeligt, omend
beklageligt. Mere uforståelig er behandlingen af de enkelte bibliote-
kers økonomi, som nok måtte interessere Komitéen som forvalter
af statstilskuddet. Her bærer indførslerne præg af både at være
ubearbejdede og ufuldstændigt afskrevne. Det er f.eks. ikke altid
muligt at skelne, om en talangivelse angiver kontingentet i kroner
eller antallet af betalere eller antallet af medlemmer af biblioteket.
Hvis Komitéen kun havde disse usikre talangivelser at gå ud fra,
kunne den næppe danne sig noget sikkert billede af det enkelte
biblioteks økonomi, og det kan vi selvfølgelig heller ikke.
Honoraret for dette arbejde var som sagt 2000 kr., hvilket svare-
de til årslønnen for en yngre sekretær i ministerierne eller en tredje-
del af statstilskuddet. Arbejdet kan næppe siges at stå i et rimeligt
forhold til omkostningerne, særlig fordi det ikke blev videreført.
Protokollerne kunne være blevet i hvert fald delvis vedligeholdt på
grundlag af oplysninger indhentet direkte fra de enkelte bibliote-
ker. Med deres begrænsede udsagnskraft afspejler de kun situatio-
nen i 1885, og i de tilfælde, hvor de originale skemaer ikke er
bevarede, har de kun en begrænset kildeværdi.
Til gengæld må de udfyldte skemaer vurderes højt som primære
kilder til folkebibliotekernes forhold i 1885, også fordi nogle af
besvarelserne er meget detaillerede og giver flere oplysninger, end
der direkte spørges om. På grundlag af disse besvarelser er det
muligt med ret stor nøjagtighed at kortlægge folkebibliotekernes
udbredelse og belyse en række forhold vedrørende disse tidlige
bogsamlinger.
Så vidt jeg kan skønne, har skemaerne ikke været benyttet i
nogen fremstilling af folkebibliotekernes historie. Protokollerne i
Bibliotekstilsynets arkiv er ikke omtalt af Hvenegaard Lassen, som
ellers flittigt har benyttet dette arkiv, hvorimod beretningen i Mini-
sterialtidende 1889 har været benyttet i adskillige senere fremstil-
linger.
Ser vi dernæst på spørgeskemaet, der havde format af dobbeltfo-
lio, bestod det af to dele. På forsiden stilledes der 13 spørgsmål om
folkebiblioteker med rigelig plads til besvarelserne (se bilag 2). På
bagsiden stilledes der enkelte spørgsmål om skolebiblioteker, et
emne, der ikke vil blive berørt her. I sit udkast 1884 havde Komité-
en også ønsket at indhente oplysninger om sammensætningen af
bibliotekernes bogbestand og læsernes alders- og kønsfordeling,
men efter forhandling med kontorchef Asmussen var disse spørgs-
mål blevet udeladt.22
Som helhed giver besvarelserne et godt, omend ikke fuldstæn-
digt billede af de enkelte biblioteker og synes i det store og hele at
være egnede til at blive underkastet en kvantitativ analyse. En sådan
har jeg dog måttet se bort fra og har i stedet på grundlag af en
gennemgang søgt at fremdrage nogle generelle og typiske træk af
besvarelserne og heraf drage nogle konklusioner om de tidlige fol-
kebibliotekers livsforløb.
Spørgsmål 1 omhandler bibliotekernes geografiske virkefelt. To
eller flere biblioteker i et sogn forekommer hyppigt, typisk fordelt
på skoledistrikter, først biblioteksloven af 1920 søgte at begrænse
antallet til ét pr. sogn. På den anden side dækkede en del biblioteker
et helt pastorat eller en å flere kommuner bestående af to eller flere
sogne. Sådanne biblioteker havde ofte flere udlånssteder.
Spørgsmål 2 oplyser bibliotekernes oprettelsesår, og om der hav-
de været standsninger i virksomheden. De fleste besvarelser opgi-
ver et præcist årstal, over halvdelen synes at være under 20 år
gamle. I Maribo Amt var 20 ud af 36 biblioteker fra 1868 eller
senere. Af de ældre biblioteker i amtet angav 3 standsninger af
kortere eller længere varighed. Det ligger generelt i sagens natur, at
det er de ældste biblioteker, der hyppigst angiver standsninger,
men jeg er også stødt på flere mindre end 10 år gamle biblioteker,
hvor sådant er forekommet. Det er ikke muligt med sikkerhed at
vurdere, hvor pålidelige angivelserne i dette spørgsmål er, særlig
kan det befrygtes, at standsninger kan være glemt.
Spørgsmål 3 afslører, at de fleste biblioteker tilhører læseforenin-
ger, mindre end en tredjedel sognet eller kommunen. Endvidere
ejes nogle af private, vistnok udelukkende godsejere, legater eller
brugsforeninger. Kun i fa tilfælde er der udtrykkelig taget stilling
til, hvad der skal ske med bøgerne, hvis samlingen opløses. Dette
illustreres af nogle besvarelser, der omhandler standsede bogsam-
linger. Bøgerne - oftest beskrevet som værende i dårlig stand -
ligger da typisk gemt væk på skolen eller på et loft, uden at nogen
viser dem interesse. De er i realiteten herreløse. Det hænder dog, at
en ny bibliotekar med initiativ far dem indlemmet i en ny bogsam-
ling. Hvor der direkte er taget stilling til bøgernes videre skæbne,
testamenteres de til sognet eller deles mellem medlemmerne.
Spørgsmål 4, suppleret med spørgsmål 5 og 6, forekommer at
være en særdeles værdifuld kilde til at identificere de personer, som
især viste interesse for bibliotekssagen. Kvantitativt er der flest
gårdejere, men læreren eller præsten figurerer også i næsten alle
bestyrelser. Oftest er det læreren eller præsten, som foretager bog-
valget, men en del steder inddrages hele bestyrelsen. Bibliotekets
fysiske placering indicerer normalt den drivende kraft bag samlin-
gen, særlig når den ikke befinder sig på skolen eller i præstegården.
Desværre gives der mange upræcise og ufuldstændige svar, især på
spørgsmål 4. Dog opgives der ialt så mange navne og stillinger, at
en nærmere analyse vil kunne besvare en række sociologiske
spørgsmål, om disse personer også er aktive på andre områder af
det offentlige liv, f.eks. indenfor politik, andelsbevægelsen og de
religiøse bevægelser.
En del biblioteker opbevarede bøgerne i skabe, der formentlig
var aflåselige for ikke at friste svage sjæle. Kun i 2 tilfælde er jeg
stødt på, at bibliotekaren honoreres med 10-20 kr. årligt, ellers lå
det ligesom i luften i hvert fald for lærerens og præstens vedkom-
mende, at det hørte med til deres embede at fungere som biblio-
tekar.
Spørgsmål 7 har angivelser fra under 50 og op til flere tusind
bind. Mest typisk er et tal på 200-500 bøger. For Maribo Amt har
jeg udregnet et gennemsnitstal på 380 bind. Lidt selvmodsigende
angives bøgerne normalt som værende godt indbundne, hvorefter
det næste spørgsmål afslører, at et meget stort antal - hyppigt over
50 pet. af bogbestanden - er slidt. Kun fa besvarelser kommer ind
på, om bøgerne er forældede. Kun i et eller to biblioteker findes der
større belærende værker.
Fra vort synspunkt er det meget beklageligt, at man opgav at
stille spørgsmål om bogbestandens sammensætning. Af samme
grund er der kun spredte oplysninger i materialet. Enkelte velorga-
niserede læseforeninger vedlagde en trykt fortegnelse over bogbe-
standen. En gennemgang af disse fortegnelser viser, at størstedelen
af bogbestanden synes at være skønlitteratur. Teologi - antagelig
mest i form af opbyggelig litteratur - synes også at være godt
repræsenteret, desuden fandtes der rejseskildringer og populær hi-
storisk litteratur. En læseforening i Lomborg, Ringkøbing Amt,
stiftet i 1876 og standset i 1881, blev meget udførligt beskrevet.
Oprindelig havde der været 3-400 for det meste indbundne bøger,
men de blev hurtigt slidt op, så at der nu kun var omkring 100
brugbare titler tilbage. Samlingen indeholdt Ingemanns og Blichers
værker, samt hvad der blev kaldt »Folkeskriftselskabets Traktater«.
Samlingen i Andst, Ribe Amt, bestod af 306 bind »Morskabslæs-
ning«, 84 bind religiøse skrifter, 120 bind historiske skrifter samt
109 bind ikke nærmere specificerede videnskabelige skrifter. I Ør-
sted, Ribe Amt, abonnerede man på Historisk Arkiv og Fra Alle
Lande, og samlingen indeholdt desuden »nogle Agerdyrkningsbø-
ger og mange gudelige Bøger«.
Spørgsmål 8-9 omhandler bibliotekernes økonomi, som vil blive
nærmere behandlet i næste afsnit. Spørgsmål 10 viser, at kun meget
fa samlinger stod i forbindelse med andre. Kun et par besvarelser
nævner, at man ligefrem udvekslede dele af eller hele bogsamlingen
med andre.
Tilsyneladende blev spørgsmål 11 ikke besvaret særlig fyldestgø-
rende. Det forekommer påfaldende, at enten lånes der næsten intet
ud, eller også er udlånstallet flere gange større end den samlede
bogbestand. Omkring halvdelen af skemaerne kan eller tør ikke
besvare spørgsmålet. Det fremgår også indirekte, at kun et meget
lille antal biblioteker har ført en egentlig udlånsstatistik. Kun i fa
tilfælde har børn adgang til at benytte biblioteket, uafhængigt af
om der findes en skolebogsamling på stedet, men på mange skema-
er svares, at børnene læser bøgerne, når forældrene låner dem hjem.
Endelig besvares spørgsmål 12 og 13 gennemgående benægten-
de, det sidste dog med enkelte undtagelser.
III. Bibliotekernes samfundsmæssige og økonomiske baggrund
En udbredt læsefærdighed må anses for at være en afgørende for-
udsætning for, at der i forrige århundrede kunne opstå og eksistere
levedygtige folkebiblioteker. Siden 1814 var der 7 års undervis-
ningspligt, men betød den også, at befolkningen et par generatio-
nere senere gennemgående var i stand til at læse og skrive? Hans
Chr. Johansen23 svarer ubetinget bekræftende på spørgsmålet, bl.a.
på grundlag af en undersøgelse af de værnepligtige i 1859-60. Her
viste det sig, at 88% var i stand til både at læse og skrive og 97% til
at læse. Disse årgange, der på vort undersøgelsestidspunkt var midt
i fyrrerne og for længst havde stiftet familie, må antages at være
biblioteksbenyttere. De var også blandt aftagerne af den stærkt
ekspanderende politiske dagspresse på landet fra 1870-erne.24 Der
foreligger ingen undersøgelse af den ældre del af befolkningens
læsekundskaber, men der er ingen grund til at antage, at de skulle
være væsentligt ringere. Sagt på en anden måde var stort set hele
den voksne befolkning potentielle brugere af folkebibliotekerne.
Endnu et forhold omkring brugen af folkebibliotekerne bør næv-
nes. Læsning er en typisk fritidsbeskæftigelse, som på vore bredde-
grader kræver kunstige lyskilder en del af året. Indtil 1870-erne var
belysningen inden døre både knap og slet, hvorfor man ofte læste i
måneskin.25 Da tranlampen og tællelyset afløstes af petroleumslam-
pen, var der virkelig tale om et gennembrud på læsningens områ-
de.26 Lærer j. Jørgensen27 fortæller, at da petroleumslampen midt i
1870-erne blev installeret i hans barndomshjem på Lolland, be-
gyndte hans forældre at købe bøger og blev medlemmer af en
læseforening i Maribo. Som et typisk erindringsbillede beskriver
han hele familien siddende omkring lampen fordybet i læsning og
andre sysler. Mere humoristisk behandler Jeppe Aakjær28 denne
opfindelse, men der er naturligvis ikke tvivl om den betydning, den
indebar for hans litterære udvikling.
Normalt kostede det penge at benytte biblioteket. Af 67 folke-
biblioteker i Randers Amt betaltes kontingent i 61, typisk efter
graduerende satser, så at gårdejere og andre velstillede betalte op til
2-3 kr. pr. år, mindre velstillede som husmænd og karle omtrent
halvt så meget, og enkelte fattige læste frit. Af de resterende 6
biblioteker havde 4 ikke indtægter af nogen art, ét finansieredes af
den lokale godsejer og ét var uoplyst. Kontingentet synes at have
udgjort størsteparten af bibliotekets indtægter, også i de 42 tilfælde,
hvor man fik tilskud udefra. Indenfor de sidste 3 år havde 30 faet
støtte fra Komitéen eller fra den Raben-Levetzauske Fond, i 8 til-
fælde kombineret med tilskud fra kommunen eller private. 15 bib-
lioteker fik kommunale tilskud, ét af disse tillige privat støtte, me-
dens 3 fik tilskud af private midler alene. Det højeste private tilskud
lå på 60 kr., var typisk på 10-25 kr., og stammede i de fleste tilfælde
fra lokale sparekasser, medens det kommunale tilskud udgjorde 10-
40 kr. Det fremgår ikke helt klart af materialet, om der i disse
tilfælde var tale om regelmæssig støtte. Hvad statstilskuddet angik,
blev det højst uddelt én gang i løbet af en treårsperiode og beløb sig
normalt til 25 kr., i enkelte tilfælde 50 kr. Af de kontingentopkræ-
vende biblioteker havde 7 under 10 kr., 46 mellem 10 og 50 kr., 6
mellem 50 og 100 kr. og kun 2 over 100 kr. i årlig indtægt fra
benytterne. Forholdene i de andre amter synes at følge dette møn-
ster, omend en nøjere analyse måske også kan fremdrage andre
træk.
Love for Kregme Sogns Læseforening 1883.
Der er ingen tvivl om, at økonomien havde den største betyd-
ning for disse bibliotekers livsforløb, men det må ikke glemmes, at
forholdene ville have været endnu vanskeligere, hvis ikke den dag-
lige drift reelt var gratis. Bibliotekaren ofrede en del af sin fritid,
ofte lagde han selv lokale til, og sørgede også for den ikke altid
taknemmelige opgave at opkræve kontingentet.
Ud fra skemaerne og andre vidnesbyrd kan vi udlede et ret fast
mønster for et sognebiblioteks livsforløb. På et givet tidspunkt tog
man initiativ til at oprette en lokal bogsamling. Der samledes penge
ind, lokale institutioner og velhavere ydede et starttilskud en gang
for alle, i form af penge eller bøger. Desuden kunne biblioteket fa
boggaver fra Landhusholdningsselskabet og Udvalget for Folkeop-
lysnings Fremme. Sidst, men ikke mindst, søgte man at hverve
medlemmer til at læse de mange nye bøger.
Efter blot nogle fa års forløb var billedet imidlertid helt anderle-
des, en del af bøgerne var i mellemtiden slidt op, og en del af med-
lemmerne havde forladt biblioteket, fordi de havde læst alle bøger-
ne, og fordi der ikke var penge nok til nye bøger. Følgen var en
nedgang i indtægter fra kontingenterne, fordi en forældet bogsam-
ling ikke kunne tiltrække nye medlemmer. Dette skrev f.eks. lærer
O. A. V. Vissing, Smollerup, Viborg Amt, om den lokale, nedlagte
bogsamling, men han hævdede tillige, at læselysten på stedet »ikke
er ringe«. Blev samlingen således ikke ordentligt vedligeholdt og
regelmæssigt fornyet, endte den med at blive aldeles ubenyttet og
måtte standse. Så galt som i Skibsted, Ålborg Amt, gik det dog
næppe overalt. Her blev samlingen i 1877 »splittet ad«, intet var
betalt, og den sidste bestyrer måtte af egen lomme betale »den
tilstedeværende Underbalance«.
Det her skitserede mønster ændrede sig ikke væsentligt før år-
hundredskiftet. Blev initiativet til oprettelsen af et bibliotek taget
udefra, havde livsforløbet endnu kortere varighed. Godsejer Alfred
Hage stiftede i 1871 en række sognebiblioteker omkring Roskilde
og forsynede dem temmelig rundhåndet med boggaver. Alligevel
var kun et af disse biblioteker endnu i drift i 1885. Dette forhold
synes at vise, at der næppe var megen lokal interesse for sagen, i
hvert fald ikke nok til at fortsætte, hvor Hage begyndte. I Skalle-
rup, Hjørring Amt, oprettedes der i 1884 på præstens initiativ et
lokalt bibliotek, som købte en bogsamling på 1400 bind og som
også havde råd til at honorere bibliotekaren med 20 kr., men allige-
vel er biblioteket senest omkring århundredskiftet gået til grunde,
idet det ikke optræder i nogen af de trykte fortegnelser over stats-
understøttede folkebiblioteker, som Komitéen udsendte efter 1902.
Sammenligner man biblioteksbestanden i 1885 med de biblioteker,
der angives i de trykte fortegnelser 1902-07, finder man, at kun 11
ud af 39 i det amt optræder begge steder, men tallet kan have været
noget større, hvis man antager, at ikke alle folkebiblioteker søgte
om statsstøtte. - Tallet synes iøvrigt ikke at være væsentlig mindre
end landsgennemsnittet.
Vi kan altså slutte, at selv i de tilfælde, hvor et bibliotek fra
starten havde været rimeligt attraktivt, var det store, gennemgåen-
de problem den manglende driftskapital. De faste indtægter, selv
suppleret med de uregelmæssige tilskud fra staten på op til 50 kr.,
var ganske enkelt for små til at danne basis for ordentlige nyanskaf-
felser. Hvenegaard Lassen hævder, at af samme grund gik de fleste
biblioteker på akkord og købte billigt ind eller tog imod boggaver,
som ingen gad læse, og som derfor blot fyldte op og skabte en
deprimerende stemning, ja ligefrem stemplede sognebibliotekerne
som almuebiblioteker.29
Vi må nøjes med at foretage et tilnærmelsesvist overslag for at
kunne bedømme, hvor stort kapitalbehovet var til at sikre en konti-
nuerlig og forsvarlig drift af et sognebibliotek. I det øjemed vil jeg
opstille en teoretisk model, der i nogen udstrækning har mønster-
sognebiblioteket på Landsudstillingen i Århus i 1909 som forbille-
de.30 Her beregnede man prisen for en egnet, velindbundet bog til
3,50 kr. Prisniveauet i 1909 adskilte sig ikke væsentligt fra 1885, så
hvis vi går ud fra et sognebibliotek på 400 bind, som årligt fornyer
en tiendedel af bogbestanden, konstaterer vi et kapitalbehov til
bøger alene på 1400 kr. som startkapital og 140 kr. i årlig driftska-
pital. Kun en forsvindende brøkdel af bibliotekerne kunne honore-
re et sådant krav, de måtte derfor gå på akkord og købe billigere
ind, købe mindre og tage imod boggaver. Selv hvis vi forudsætter
et optimalt bogvalg - hvilket langtfra var tilfældet de fleste steder -
kunne kun de færreste biblioteker forny sig så meget, at de var i
stand til at fastholde de flittigste benyttere, hvorfor forfaldet hurtigt
satte ind. Visse steder er det ligefrem muligt at iagttage en regel-
mæssig cyklus, hvorefter et nyt bibliotek med bestemte mellem-
rum rejstes på ruinerne af det gamle.
Formentlig har ministeriet og Komitéen kun i teorien troet på, at
folkebibliotekerne på langt sigt økonomisk kunne hvile i sig selv, at
tilvejebringelsen af velforsynede og alsidige biblioteker ville til-
trække så mange nye betalende medlemmer, at deres standard kun-
ne opretholdes også uden statstilskud. Ud fra skemaerne kan vi ved
at sammenholde medlemstallet med sognets befolkningstal beregne
medlemsprocenten af befolkningen. Meget løst kan den skønnes til
at udgøre 5%. Skulle vort teoretiske sognebibliotek hvile i sig selv,
måtte det ligge i et sogn på 1000 indbyggere og have 100 familier
eller individer som medlemmer, der hver betalte 1-2 kr. i kontin-
gent. En så stor medlemskvote forekommer for optimistisk på
baggrund af skemamaterialet, og på den anden side ville et højere
kontingent afholde en stor potentiel skare fra at blive medlemmer.
Blandt skemaerne støder vi således på nogle tilfælde af gårdmænd,
som »læste under Husmænds og Tjenestekarles ... Navne«, blot for
at spare 1 kr. i kontingent.
Disse økonomiske omstændigheder indebar, at tilskuddet fra det
offentlige måtte være permanent, hvis man ønskede biblioteker af
en vis standard, og ville staten ikke, måtte kommunerne være rede
til at bidrage til driften. De små kommunale tilskud i vor periode
indicerer imidlertid, at interessen næppe var så stor, at sognerådene
blot overvejede at bevilge de trecifrede beløb, der var nødvendige
til at sikre permanent drift af biblioteker med en alsidig, aktuel og
velholdt bogbestand.
Det sidste problem, som kort skal nævnes, er sammenhængen
mellem biblioteksbevægelse og økonomiske konjunkturer. Antal-
let af sognebiblioteker faldt formentlig i årene efter 1885 og frem til
århundredskiftet.31 Ifølge en undersøgelse, som blev udgivet i
1880,32 men som hvilede på et langt mere ufuldstændigt materiale
end undersøgelsen i 1885, var antallet stigende i de forudgående år.
Redegørelsen for 1885-undersøgelsen33 antyder endnu ikke et be-
gyndende fald i bibliotekbestanden og søger at forklare biblioteker-
nes vanskeligheder med de dårlige landbrugskonjunkturer. Ud fra
det foreliggende materiale kan vi imidlertid ikke slutte, om korrela-
tionen mellem gunstige landbrugskonjunkturer og udbredelsen af
sognebibliotekerne frem til ca. 1880, og den påfølgende lavkon-
junktur og nedgang i bibliotekstallet til midten af 1890-erne, er reel
eller tilfældig. En undersøgelse af ansøgningerne om statstilskud,
som kvantitativt var meget svingende, men særlig fa i årene op til
1900,34 kan måske kaste mere lys over dette spørgsmål.
Undersøgelsen i 1885 fører til den konklusion, at sognebibliote-
kerne i 1880-erne eksisterede på grundlag af en temmelig udbredt,
men ikke almindelig interesse i befolkningen. Formentlig har se-
nere iagttagere som Hvenegaard Lassen ret i den antagelse,35 at den
mere velstillede del af befolkningen ikke interesserede sig for sagen,
dels fordi dens litteraturbehov måske lå ud over, hvad de små
sognebiblioteker kunne tilfredsstille, og dels på grund af socialt
betingede attituder til den lokale biblioteksbevægelse. Eftersom
bibliotekerne især finansieredes gennem brugernes kontingenter,
krævedes der i virkeligheden stor personlig offervilje, for at de
kunne fungere tilfredsstillende. Offerviljen var rigtignok til stede -
blot ikke hos tilstrækkelig mange og tilstrækkeligt velhavende
mennesker.
Bilag 1
Berlingske Tidende 17. januar 1878
Sogne- og Folkebibliotekernes Stilling
Angaaende dette Spørgsmaal, hvis Betydning for Samfundet vi
ikke behøve at dvæle ved, indeholde efterfølgende tvende Skrivel-
ser en Række orienterende og værdifulde Oplysninger, som vi her-
ved tillade os paa det varmeste at anbefale til Almeenhedens Op-
mærksomhed.
Den første Skrivelse er fra Bestyrelsen af den Raben-Levetzau'ske
Fond, hvis Virksomhed og Liberalitet med Hensyn til den omtalte
Samfundsopgaves Fremme er bekjendt; den anden er en Indberet-
ning fra en ved Initiativ fra Fondens Bestyrelse nedsat Comitee, der
giver en Udsigt over Sogne- og Folkebibliotekernes Stilling i Lan-
det, den Deeltagelse og Støtte, de finder hos Befolkningen, samt de
Midler, med hvilke de for Tiden virke.
Skrivelsen fra den Raben-Levetzau'ske Fond er saalydende:
Kjøbenhavn, d. 16de Januar 1878.
Ved Uddelingen for Aaret 1876 af den Raben-Levetzauske Fonds
Midler besluttede Fondens Bestyrelse til Bedste for Sognebibliothe-
ker og lignende Bogsamlinger rundt om i Landet at anvende et
Beløb af 3000 Kr., og et lignende Beløb blev senere tilstaaet for
Aaret 1877, altsaa tilsammen 6000 Kr. Da der imidlertid ved en
umiddelbar Fordeling fra Fonden af den nævnte Sum vanskeligt
vilde kunne udøves den fornødne Kritik ved Valget af de Bogsam-
linger, til hvilke Bidrag burde gives, eller Control med den Maade,
hvorpaa saadanne Bidrag bleve benyttede, ansaae vi det for hen-
sigtsmæssigt til at forestaae Uddelingen at søge dannet en Comitee,
bestaaende af Mænd, der kunde antages at nære Interesse for Sagen,
og da navnlig af saadanne, der stode i Forbindelse med de tvende i
den angivne Retning virkende Selskaber: »Udvalget for Folkeop-
lysningens Fremme« og »Samfundet for Almeenoplysningens
Fremme«, og anmode vi i Overensstemmelse hermed d'Hrr. Pro-
fessor E.Holm, Docent Fjord, Beregner Andresen og Cand.mag.
Winkel-Horn om at sammentræde i en saadan Comitee, hvad de
ogsaa velvilligen paatage sig.
Efteråt Comiteen nu har endt sit meget betydelige Arbeide, har
samme til Fonden indsendt blandt Andet en Skrivelse, indeholden-
de en almindelig Redegjørelse for dens Virksomhed. Det er fore-
kommet os, at der i denne Indberetning findes saa Meget, der turde
være af Interesse for Almeenheden, at vi have anseet det for rigtigt,
at den offentliggjøres, og efter at Comiteen deri har indvilliget,
tillade vi os til saadan Afbenyttelse hoslagt at fremsende en Af-
skrift.
Vi have saameget mere fundet os foranledigede hertil, som det
formeentlig af Comiteens Skrivelse klart vil fremgaae, at der her
foreligger en Opgave, som er større, end at den vil kunne løses ved
Bidrag fra en enkelt Fond alene, der tilmed ifølge sin Fundats ikkun
kan anvende en bestemt Andeel af sin aarlige Indtægt i den paagj æl-
dende Retning. Comiteens Indberetning vilde jo muligen kunne
give Anledning til, at der ogsaa fra anden Side ydedes Støtte til
dette for Samfundet betydningsfulde Anliggende, saa meget mere
som der nu maa siges at være tilveiebragt et Grundlag og indhentet
Erfaringer, hvorpaa der vilde kunne bygges videre.
I Bestyrelsen for den Raben-Levetzauske Fond.
C. Liebe
Ch. Shaw
Comiteens Indberetning er saalydende:
Kjøbenhavn, den 5te Januar 1878.
Til den Raben-Levetzauske Fonds Bestyrelse
I Henhold til vedlagte Bekjendtgørelse, som i April f.A. sendtes til
og vistnok ogsaa optoges af alle Landets Blade, ligesom den blev
aftrykt paa Omslaget af et af de af Udvalget for Folkeoplysningens
Fremme udgivne Skrifter, er der ialt indkommet 570 Andragender.
Af disse ere 4 fra Slesvig og 1 fra Amerika (den danske Forenings
Bogsamling i Clinton, Iowa), Resten fra Kongeriget. 49 ere fra
Skoler, og skjøndt der ingen Tvivl er om, at de mange i de senere
Aar dannede Bogsamlinger for Skolebørnene stifte meget stor Nyt-
te baade for Børnene og for deres Forældre, og navnlig ved den
Læselyst, de tidligt vække hos de Unge, lægge en god Grund for
Sognebogsamlingerne at bygge paa, have vi dog, navnlig fordi de
indkomne Andragenders Tal er saa stort, ikke meent at burde tage
Hensyn til disse, men at burde indskrænke os til Bogsamlinger for
Voxne. Ligeledes have vi troet at burde holde de enkelte (5) Høi-
skolebogsamlinger ude, som have indsendt Andragender, da de
vistnok i Reglen kun komme en snevrere Kreds tilgode, om Ad-
gangen til at benytte dem end ikke er lukket for Andre. Det Samme
gjælder et Par techniske Skoler og et Par private Bogsamlinger,
som vel benyttes til Udlaan til Almuen, men som dog ikke give den
Sikkerhed for varig Bestaaen og omsigtsfuld Ledelse, som synes os
at maatte gjøres til Betingelse for Understøttelse fra Fonden.
Der bliver, naar disse drages fra, ialt tilbage 508 Andragender fra
saadanne Bogsamlinger og Læseforeninger, som vi mene kunne
komme i Betragtning efter de Regler, der synes naturlig at maatte
udledes af Fondens Skrivelse til os, idet vi dog have taget Begrebet
»Sognebibliotheker og lignende Bogsamlinger« noget vidt, saale-
des at f.Ex. Arbeiderforeninger og Industriforeninger samt For-
brugsforeninger, der anvende en Deel af deres Overskud paa en
Bogsamling og Lignende, ikke ere udelukkede. Disse Foreninger
og Bogsamlinger ere fordeelte saaledes over hele Landet: Kjøben-
havn 8, Frederiksborg Amt 25, Kjøbenhavns Amt 24, Holbæk Amt
24, Sorø Amt 26, Præstø Amt 34, Bornholms Amt 5, Odense Amt
33, Svendborg Amt 30, Maribo Amt 19, Hjørring Amt 23, Thisted
Amt 14, Aalborg Amt 22, Viborg Amt 43, Randers Amt 33,
Aarhuus Amt 20, Skanderborg Amt 22, Ringkjøbing Amt 43, Ribe
Amt 27, Vejle Amt 33, tiis. 508.
Af disse 508 Bogsamlinger og Læseforeninger have vi vedtaget at
tildele ca. 110 en større eller mindre Understøttelse, saaledes at ca.
50 modtage Pengene strax, de andre henvises til, at de, ifølge hvad
Fondens Direction har tilsagt, ville faae Understøttelse i Slutningen
af første Fjerdingaar 1878. Destoværre have vi langt fra kunnet
understøtte saa mange, som vi havde Lyst til, og det har mangen
Gang været saare vanskeligt at træffe Valget. Oversigten over det
Beløb, der er blevet tilstaaet hver enkelt, tilligemed Protocollen
over alle de indkomne Andragender med detaillerede Oplysninger
uddragne af disse skal en af de første Dage blive den ærede Besty-
relse tilstillet.
Vi have ved at sende Ansøgerne Schemaer, der stillede en Mæng-
de forskjellige Spørgsmaal angaaende den paagj ældende Bogsam-
ling eller Læseforening, søgt at skaffe os de fornødne Forudsætnin-
ger for at kunne fordele Understøttelserne saa hensigtsmæssigt som
muligt, og ved samme Lejlighed have vi vundet et ganske lærerigt
Indblik i Forholdene, navnlig paa Landet i Henseende til Bogsam-
lingernes Betydning og Benyttelse. Vi skulle da udtale, at det vist-
nok maa ansees for et særdeles heldigt Tidspunkt, den betydelige
Understøttelse, Fonden har bevilget til Oplysningssagens Fremme
ad denne Vei, kommer paa. Den allerstørste Deel af de Bogsamlin-
ger, der have indsendt Andragender, ere dannede i den sidste halve
Snees Aar, og af dem igjen de fleste i de sidste 3-4 Aar. I de fleste
Tilfælde er det Udvalget for Folkeoplysnings Fremme, der for saa
vidt har givet Stødet, som det ved det Statstilskud, det i de senere
Aar har havt, har været sat istand til at overlade Sognebogsamlin-
gerne sine Skrifter paa billige Vilkaar, et Tilbud, som overmaade
mange af de Bogsamlinger, der have indsendt Andragender til Co-
miteen, have benyttet i større eller mindre Omfang. Der er i det
Hele taget vaagnet en kjendelig Læselyst, og den er paa mange
Steder i stadig Stigen, saa at det falder meget vanskeligt at tilfreds-
stille den. Paa den anden Side er Landbefolkningen kun paa yderst
faa Steder endnu udviklet nok til at kunne indsee, at Læsning ikke
kan faaes for Intet eller for næsten Intet. Medlemsbidraget maa
næsten altid sættes meget lavt - det hedder ofte, at det er, for at de
mindre Bemidlede kunne komme med, men dette kan jo opnaaes
ved at sætte et lavere Bidrag for disse og et høiere for de mere
Velhavende, hvilket ogsaa paa adskillige Steder er Tilfældet. Som
Følge af, at Indtægterne ere saa knappe, have Læseforeningerne
efter kort Tids Forløb forholdsviis store økonomiske Vanskelighe-
der at kjæmpe med, og der er derfor overveiende Sandsynlighed
for, at dersom det Liv, der virkelig er tilstede, ikke støttes udefra,
indtil Øinene aabnes for, at det ogsaa paa dette Omraade først og
fremmest kommer an paa Selvvirksomhed, vil det paa mange Ste-
der sygne hen, som det er skeet tidligere - adskillige af de i den
senere Tid dannede Sognebogsamlinger ere dannede paa Ruinerne
af en ældre, der er gaaet i Forfald.
Den Gang, som Sagen i Reglen tager, er den, at der, for det
Meste efter Skolelærerens eller Præstens Opfordring, dannes en
Bogsamling ved frivillige Sammenskud. Den skal saa holdes vedli-
ge og forøges ved det aarlige Medlemsbidrag, men da dette ikke
beløber sig til store Sager - det er i Reglen kun 1 a 2 Kr. fra hvert
Medlem - og det Meste ovenikjøbet gaaer med til Reparation,
varer det ikke længe, før hele Bogsamlingen er gjennemlæst, og da
der ikke er Raad til at anskaffe ny Læsning i saa stor Udstrækning,
som det kræves, tabe Medlemmerne efterhaanden Taalmodigheden
og trække sig tilbage, i mange Tilfælde efterladende Bogsamlingen
med en Gjæld, som Bestyrelsen har stiftet for at holde sammen paa
den saa længe som muligt. De, der have Raad til det, skaffe sig
Læsning ad anden Vei, for det Meste fra Leiebibliotheker, en Læs-
ning, der som oftest er værre end ingen, og de, der ikke ville eller
kunne det, endsige selv kjøbe Bøger, maa saa finde sig i Intet at faae
at læse, hvorved den Sands, der var vakt, selvfølgelig efterhaanden
gaaer tabt. Saa godt som alle Andragenderne lægge Hovedvægten
paa dette Punkt: Mangelen paa Evne til at skaffe tilstrækkelig god
Læsning. Der vilde iøvrigt utvivlsomt kunne naaes Meget i denne
Henseende ved Sammenslutning og Samvirken af flere Bogsamlin-
ger, der naturlig kunde bringes i Forbindelse med hverandre, men
som nu arbejde hver for sig. Paa enkelte Steder er Forsøget gjort
med ikke ringe Held, idet man, efter at Bøgerne i een Bogsamling
ere udlæste i den Kreds, de tilhøre, ombytter dem med andre fra en
Nabobogsamling. Som et interessant Exempel i denne Retning, der
utvivlsomt fortjener at tages til Forbillede paa mange Steder, kan
nævnes en »folkelig Læseforening« paa Fyen, der omfatter 7 Sogne-
afdelinger (Østerskjerninge, Mundstrup, Vesterskjerninge, Ulbøl-
le, Ollerup, Kirkeby og Dreiø Sogne), imellem hvilke der hvert
Aar ombyttes Bøger efter bestemte Regler, saaledes at hvert syven-
de Aar vende samme Afdelings Bøger tilbage, forøgede med de nye
Bøger, der efterhaanden ere anskaffede. I Forbindelse med denne
Læseforening staaer en mindre Læsekreds, hvis Medlemmer betale
vist for Retten til at læse de nyanskaffede Bøger først, hvorefter de
gaae over i Læseforeningen for betydelig nedsat Priis. Ogsaa Orga-
nisationens Simpelhed og Bekvemmelighed for Medlemmerne er
et Hensyn, der spiller en ikke uvigtig Rolle. Som et Exempel paa
den Inerti, der i denne Henseende kan være at overvinde, kan anfø-
res en Sognebogsamling, som fra nogle og tyve Medlemmer sank
ned til 9, men saa, da der indførtes en ny Ordning, efter hvilken
Bøgerne circulere fra Huus til Huus, inden de indlemmes i den faste
Bogsamling, gik op til et Medlemstal af 73.
Det vilde være saa meget beklageligere, om den Bevægelse, der
for Tiden, som anført, er levende paa mange Steder paa Landet i
Retning af at skaffe Almuen god Læsning, skulde sygne hen, som
den i det Hele synes at ledes med Forstand og Dygtighed. Et Gjen-
nemsyn af Sognebogsamlingernes Kataloger giver gjennemgaaen-
de et meget tilfredsstillende Resultat i Henseende til Indholdets
Beskaffenhed og Værd. Den Læsning, der efter Andragernes Udta-
lelser er meest søgt, er gode folkelige Fortællinger i Prosa; Inge-
mann, Blicher, Carit Etlar, Evald og Bjørnson, Thyregod og An-
ton Nielsen betegne Smagen i denne Retning. Skrifter i bunden
Stiil som Oehlenschlægers Tragedier o. desl. læses meget lidt, der-
imod er der paa mange Steder Sands for letfattelig belærende, navn-
lig historisk Læsning; af de landøkonomiske Skrifter, der i stor
Mængde uddeles af Landhusholdningsselskabet, læses, saavidt
man kan see, saare faa. Der er selvfølgelig Egne, hvor Smagen har
sin eiendommelige Charakteer, men gjennemgaaende omfatter den
Alt, hvad man fornuftigviis kunde vente at træffe, og der er Steder,
hvor den hos Enkelte er mere udviklet, end man paa Forhaand
skulde troe.
Det er navnlig Skolelærerstanden, der har stor Fortjeneste af den-
ne vigtige Sag. Der kan nævnes mange Exempler paa, at Lærere
faae en Læseforening i Gang og holde den oppe med ikke ringe
personlige Offre, og Følelsen af, at her er en Gjerning at gjøre, der
staaer i den nøieste Forbindelse med den, de ere satte til af Staten, er
levende hos Mange.
Der har paa mange Steder maattet arbeides meget, inden man er
naaet saavidt, at en Bogsamling har kunnet oprettes; Aftenskole,
Foredrag, Oplæsninger o. desl. have gjerne dannet Indledningen,
og det er i Reglen Lærere, der have taget dette ikke ringe Arbeide
paa sig, som det for det meste ogsaa er dem, der - saa godt som
altid uden nogetsomhelst Vederlag - forestaae Bogsamlingerne, om
der end ogsaa er mange Præster, som omfatte denne Sag med Var-
me og Interesse og vise det i Gjerningen ved at stille sig i Spidsen
derfor. Det ligger i Sagens Natur, at det nærmest er Ungdommen,
der kan virkes paa med Held, og der synes i Virkeligheden for
Tiden at være Noget at bygge paa, selv paa Steder, hvor det nu
tilsyneladende seer meget lidet lovende ud, idet de Ældre, og navn-
lig de Velhavende, hvad der gjennemgaaende er Tilfældet, holde sig
borte, saa at der arbeides under meget trange Vilkaar, saa meget
mere, som det ingenlunde kan siges at være Regel, at Sogneraadene
ville (og kunne) hjælpe. Det staaer paa de fleste Steder saaledes, at
der er Udsigt til, at det Slægtled, der nu er unge Mænd, vil have
langt mere Syn for denne Sags Betydning og langt mere Interesse
for den end det, som for Tiden var nærmest til at bære den frem.
En Understøttelse paa det nuværende Tidspunkt vil ikke blot
hjælpe over øieblikkelige Vanskeligheder, men efter al Rimelighed
bære rig Frugt, ogsaa derved, at Bogsamlingerne, idet de udvides,
faa større Værd og Betydning i Manges Øine, som nu holde sig
borte, skjøndt de kunde støtte dem, og at derved Overgangen til
den Tid, da de ville kunne bære sig selv, vil lettes betydelig.
Alb. Andresen N. Fjord
E. Holm Fr. W. Horn
Bilag 2
Folkebogsamlinger
(Folkebibliotheker, Sognebogsamlinger, blivende Bogsamlinger,
der tilhøre Læseforeninger, og til hvilke alle have Adgang imod et
ringe Vederlag eller gratis)
1. Bogsamlingens Navn og Omraade (om den omfatter Sognet,
Pastoratet, et Skoledistrikt o.s.v.)?
2. Hvor naar er den stiftet? Har der været Standsninger i dens
Virksomhed?
3. Af hvem ejes Bogsamlingen? (Sognet, Kommunen eller en Læ-
seforening?) Er det bestemt, hvor Bøgerne gaa hen, hvis Bog-
samlingen opløses?
4. Hvorledes vælges Bestyrelsen? og for hvor lang Tid? Hvem
vælger Bøgerne, der kjøbes? Den nuværende Bestyrelses Med-
lemmer (Navn og Stilling).
5. Hvor opbevares Bogsamlingen? Haves Skabe?
6. Hvorledes besørges Udlaanet? Er der flere Udlaanssteder (f.Ex.
i forskjellige Skoler paa det Omraade, Bogsamlingen omfat-
ter)? Er Bibliothekaren lønnet?
7. Hvor stort et Antal Bøger har Bogsamlingen? Ere Bøgerne
godt indbundne? Findes der mange Bøger, som ere ubrugelige
enten paa Grund af Slidet eller paa Grund af forældet eller
daarligt Indhold? Findes der større belærende Værker som Kon-
versationslexikonner, Atlasser, større historiske Værker o.l.
8. Er der forskjelligt Kontingent efter de forskjellige Formuesvil-
kaar? Kunne fattige Læsere benytte Bogsamlingen frit? Hvor
mange Laanere er der for Tiden til hver af de forskjellige Kon-
tingentsatser, og hvor mange laane frit? Hvor stort Beløb er
der indkommet ved Kontingent i hvert af de tre sidste Aar?
9. Hvilke Tilskud har Bogsamlingen i hvert af de tre sidste Aar
haft fra Staten, Kommunen, Sparekasser eller Stiftelser? Gives
der Legater til Indkjøb af Bøger?
N.B. Understøttelse fra Kommiteen til Understøttelse af Sog-
nebogsamlinger (oprindelig den Raben-Levetzauske Fonds
Kommitee) og fra Udvalget for Folkeoplysningens Fremme er
Statsunderstøttede.
10. Staar Bogsamlingen i Forbindelse med andre Bogsamlinger for
ved Udvexling af Bøger eller paa anden Maade at opnaa et
større, mere afvexlende Bogforraad?
11. Hvor stort har Antallet af udlaante Bøger været i hvert af de tre
sidste Aar? Hvor mange Laanere? Have Skolebørnene Adgang
til Brug af Bogsamlingen? I bekræftende Fald, hvor stort et
Antal af de udlaante Bøger er udlaant til dem?
12. Er der Læsestue? I bekræftende Fald, hvor tit er denne aaben?
Er den opvarmet om Vinteren? Er der noget Haandbibliothek?
13. Er der i Sognet (Kommunen) Bogsamlinger for særegne Kred-
se af den store Befolkning som Skytteforeninger, Hushold-
ningsforeninger, Totalafholdsforeninger, Arbejderforeninger,
Højskoleforeninger o.l.?
NOTER
1. Rigsarkivet (RA), Kultusministeriet, 2. kt.
2. Terminologien dækker betegnelserne læseforening, sognebogsamling, sogne-
bibliotek, bogsamling m.m.
3. Berlingske Tidende 17. januar 1878, Sogne- og Folkebibliotekernes Stilling.
(Trykt som bilag 1)
4. RA, Kultusministeriet, 3. kt., Budgetsager 1881-82.
5. Ibid. - Sagen blev først behandlet i 1. kt., der normalt behandlede kirkelige
sager, men oversendtes derpå 10. september 1881 til 3. kt., der hovedsageligt
havde det højere undervisningsvæsen som sagsområde. I 1899 henlagdes fol-
kebibliotekssagerne under 2. kt., der behandlede det lavere undervisnings-
væsen.
6. Ibid.
7. Rigsdagstidende 1881/82. Tillæg A, sp. 717-718. - Det ansøgte beløb var her
henholdsvis 3000 og 6000 kr.
8. Rigsdagstidende 1895/96. Tillæg A, sp. 2995-2996.
9. RA, Kultusministeriet, 3. kt., j.nr. 555/1884.
13. RA, Indenrigsministeriet, KK, j.nr. 2337/1884.
14. RA, Kultusministeriet, 2. kt., Oplysninger om folkelige- og skolebogsam-
linger.
15. Ministerialtidende B, 1889. S. 915-919.
16. RA, Kultusministeriet, 3. kt., j.nr. 555/1884.
17. Ibid., j.nr. 650/1889.
18. Rigsdagstidende 1889/90. Tillæg A, sp. 2757-2758.
19. Ibid., sp. 821-824.
20. RA, Kultusministeriet, 3. kt., j.nr. 650/1889.
21. Bibliotekstilsynets arkiv.
22. RA, Kultusministeriet, 3. kt., j.nr. 555/1884.
23. Dansk Socialhistorie, bd. 4. 1980. S. 261.
24. Niels Thomsen: Dagbladskonkurrencen i Danmark 1870-1970, bd. 1. 1972. S.
171-175.
25. Peter Seeberg: Vand, belysning og opvarmning. I: Dagligliv i Danmark i det
nittende og tyvende århundrede, red. Axel Steensberg, bd. 1. 1963. S. 389-
390.
26. Erling Bjøl: Vor tids kulturhistorie, bd. 1. 1978. S. 284.
27. Lollandsk Landsbyliv i 19. Aarhundrede. Efter Optegnelser af Lærer J.Jørgen-
sen m.fl. Udg. ved Henrik Ussing. Nykøbing F. 1937. S. 175-177.
28. I novellen Da Lampen tændtes (1900).
29. H. Hvenegaard Lassen: De danske folkebibliotekers historie 1876-1940. 1962.
S. 28-29.
30. V. Grundtvig: Stationsbyens Folkebibliotek. I: Bogsamlingsbladet, 4. årg.
1909-10. S.17-21.
31. Andr. Sch. Steenberg: Folkebogsamlinger. Deres Historie og Indretning.
1900. S. 57.
32. Joachim Larsen: Meddelelser om forskjellige Forhold vedrørende Skolevæse-
net i Danmark. 1880. S. 22.
33. Ministerialtidende B, 1889. S. 916.
34. Hvenegaard Lassen, s. 60 og 79.
35. Ibid,, s. 66.
De 3 pakker i Rigsarkivet indeholder foruden skemaerne også no-
gen korrespondance vedr. indsamlingen af disse. Som nævnt er en
del af skemaerne i tidens løb bortkommet, der mangler 3 sjælland-
ske amter, for Fyns vedkommende forefindes kun ialt 8 skemaer,
og for Jylland mangler der også 3 amter. En kontrol af de bevarede
skemaer i forhold til de offentliggjorte sogne- og amtsvise resulta-
ter synes at udvise en difference på 5-10 pet. Denne kan føres
tilbage til den unøjagtighed i den statistiske behandling, at bibliote-
ker, som dækkede flere sogne, indgik i optællingen med det antal
sogne, de omfattede. En stikprøvekontrol på antallet af skemaer i et
bevaret amt sammenholdt med antallet af indførte biblioteker i
Winkel Horns protokoller21 giver god overensstemmelse, så denne
forklaring synes mere sandsynlig, end at der er bortkommet enkel-
te skemaer i de bevarede amter. Ganske vist mangler der skemaer
for enkelte sogne i de undersøgte amter, men en stikprøvekontrol i