Biblioteker i Ballerup 1814-1982
Af J. S. Hjort Eriksen
Historien om de Ballerup-biblioteker begynder i Måløv, anno
1813. Da holdt provst Jens Riddermann Schiøth en tale, som han
bagefter lod udgive i bogform. En fotokopi af den lille bog på 16
sider står på en hylde i det nuværende bibliotek: »Tale holden af
provst J. R. Schiøth, da den efter Hans Majestæt Kongens aller-
naadigste Befaling nye opbygte Skole i Maaløv blev indviet den
15de Januar, 1813.« På bagsiden af titelbladet står: »Vilde nogle af
dem, som jeg tager mig den Frihed at tilstille et Exemplar af denne
Tale, give noget derfor, da skal det anvendes til at oprette et Læse-
bibliothek for Ballerup Sogn.«
Handling fulgte på ord. Den 6. oktober 1814 åbnede provsten
døren til Ballerup Bibliotek nr. 1 - i selve præstegården. Provsten
foregik med et godt eksempel ved at bidrage med en protokol samt
25 bøger. Der anskaffedes yderligere 40 andre værker, bl.a. en del
boggaver fra Det kongelige danske Landhusholdningsselskab.
Det er værd at notere, at der på ingen måde var slagside til den
religiøse litteratur. Snerpet har provsten ikke været, når man f.eks.
kunne låne en levnedsbeskrivelse af den ældgamle søulk og druk-
kenbolt Christian Jakobsen Drakenberg, en køn »Århus-historie«.
Det var ikke gratis at gå hen i præstegården og låne bøger. Man
betalte indskud een gang for alle, efter et system, der blev forbillede
for mange andre bogsamlinger rundt om i riget. Gårdmænd betalte
3 rigsbankdaler, husmænd med jord IV2 rigsbankdaler. Som jord-
løs husmand slap man med en enkelt daler. Hvis man var værdigt
J. S. Hjort Eriksen, tidl. stadsbibliotekar. Lindevænget 9, 2750 Ballerup.
 |
Sammen med sin Eva |
trængende, kunne man fa gratis adgang, når der forelå skriftligt
trangsvidnesbyrd - udstedt af præsten!
Provst Schiøth lod Ballerups skolefolk og sine egne medhjælpere
danne bestyrelse for biblioteket. Kassererposten fik provsten selv,
og i september fremlagde han regnskab samt forslag til indkøb af
nye bøger.
Desværre døde provsten allerede i 1816, og alt tyder på, at biblio-
teket herefter sygnede hen, idet man 20 år efter kunne læse i Sterms
statistisk-topografiske værk: »Paa Præstegaarden findes et af afdøde
Provst Schiøth stiftet Bibliothek til Brug for Sognets Beboere, men
som kun lidet afbenyttes.«
Bogbestanden i præstegårds-biblioteket præsenteres i en skrivel-
se af 10. december 1814, et dokument i Landhusholdningsselska-
bets arkiv, nu opbevaret i Erhvervsarkivet i Århus. Supplerende
oplysninger far man via en anden arkivsag - nr. 682 - hvoraf bl. a.
ses, at biblioteket er blevet flyttet fra præstegården hen i naboejen-
dommen, Rytterskolen. Denne oplysning skyldes en lærer i Skov-
lunde, den inspirerende pioner Jens Jørgensen, der også overkom at
holde studiekreds med bønderkarle, og følgelig var stærkt interes-
seret i at fa et bibliotek for Skovlunde alene.
Når der nu vitterligt i Ballerup stod bøger, der næppe blev rørt,
tænkte læreren, hvorfor så ikke prøve at fa dem sat i cirkulation i
Skovlunde? Det fremgår af hans brev til Landhusholdningsselska-
bet, at han nu havde overtaget »Bøgerne fra den tildeels ødelagte
Bogsamling, som forhen var i Ballerup Skole for hele Pastoratet ...
underdanigst J. Jørgensen, Skolelærer, Skovlunde Skole, d. 30.te
August, 1838.«
Bogsamling nr. 2 i Ballerup
Det var igen en præst, der tog et initiativ, da man i 1839 fandt ud af,
at Ballerup ikke kunne undvære en offentlig bogsamling. Kapellan
Ole Görtz allierede sig med lærer Lars Aagesen og den ansete læge
William Kjetz, bekendt for sin uforfærdede indsats for de svageste i
det fattige Ballerup-samfund.
Om bogbestanden i bibliotek nr. 2 vides intet, men i et brev af
25. nov. 1840 til Landhusholdningsselskabet hævdes det, at der er
god brug for en »Læseanstalt« i Ballerup. Af rytterskolen, bibliote-
kets residens, er kun fundamentet tilbage. Frederik den 4. s tavle
med den latinske tekst er nu på Parkskolen. Den nuværende byg-
ning (Bydammen 16) er en merkantil foreteelse.
Lærere trak læsset jra 1873 til 1948
Da der for 3. gang skabtes et folkebibliotek i Ballerup, foregik det
med et grundlæggende dokument, et reglement. Det er fra 1873. I
modsætning til provst Schiøths bibliotek understreges det her, at
religiøse hensyn skal være afgørende: »Love for Ballerup-Maaløv
Sognebibliothek af 1ste Januar 1873. § 1: Sognebibliothekets For-
maal er at skaffe sine Læsere Adgang til at gjøre sig bekj endte med
dansk Litteratur af almeen Interesse i christeligt oplysende Ret-
ning. «
Et brev i bedste kancellistil fortæller om det økonomiske grund-
lag, der skal gælde for alle tre biblioteker i Ballerup, Måløv og
Skovlunde: »At Amtsraadet, i Henhold til Landkommunallovens §
26, litra C, meddeler sit Samtykke til, at der af Ballerup-Maaløv
Kommunes Kasse for Aaret 1873 udstedes et Bidrag af 30 Rigsdaler
til Sognebibliotheker i Kommunen, det skulde man, i Anledning af
det af det ærede Sogneraad under 11. forrige Maaned hertil indgiv-
ne Andragende, til behagelig Efterretning tjenstlig melde.« Signe-
ret W. Petersen.
I 1880'erne udbeder Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæ-
sen sig statistik vedr. »Folkelige Bogsamlinger og Skolebogsamlin-
ger, der ere oprettede rundt om i Landet«. Et lokalt eksempel fra
14. februar, 1885: »Ballerup-Maaløv Sogneraad anmodes tjenstligt
om at ville foranledige udfyldt de tvende hermed følgende Exem-
plarer af det ommeldte Skema henholdsvis for Ballerup Sogns og
Maaløv Sogns Vedkommende. Skemaerne forventes tilbagesendte i
udfyldt Stand saa hurtigt som Omstændighederne maatte tillade
det.«
Af de gamle skemaer erfarer man, at en læseforening opretholder
udlånsvirksomhed på skolerne i Ballerup, Måløv og Skovlunde.
Der opkræves kontingent, næsten efter de samme principper som i
1814!
I Ballerup opbevares bøgerne i et skab, de to andre steder har
man et par boghylder. Bøgerne er pænt indbundne, men det ind-
rømmes, at en del af dem er forældede. Større belærende værker
bydes der ikke på. Om udlåns virksomheden i 1882 oplyses, at der i
alt i de tre afdelinger udlåntes 990 bøger - til i alt 33 lånere.
Mange af skemaets rubrikker besvares ensformigt med et »Nej«,
men heldigvis kommer der et »Ja« ud for spørgsmålet om, hvor-
vidt kommunen yder tilskud ... jo da, Ballerup-Maaløv Sogneraad
har i årstilskud til de tre biblioteker bevilget i alt: 40 kroner.
Mange af de citerede aktstykker befinder sig i det lokalhistoriske
arkiv på Ballerup Rådhus. Samme arkiv er også velforsynet med
regninger fra bogbindere og boghandlere, fra årene før og lige efter
århundredskiftet.
Bogbinder Chr. Svenningsen i Nakskov har den 31. juli 1888
modtaget 1 krone og 80 øre for at indbinde 4 bøger. Noget dyrere
er bogbinderne i Kjøbenhavn. En regning fra bogbinder Herm.
Hintz er fra marts 1888:
|
Gamle Minder |
100 Øre |
|
Ny Æventyr |
85 " |
|
Bog uden Titel |
85 " |
|
Billeder fra Dyrelivet |
70 " |
|
2 Familiers Historie |
85 " |
|
Blodvidnerne |
70 " |
Boghandlerregningerne giver et indblik i kunsten at købe mange
bøger for små penge. Februar 1891 leverer antikvarboghandler
Magnus Hansen 17 bøger til Ballerup Bibliotek for 34 kroner. Hos
Hagerup i Gothersgade 30 har man købt udcirkulerede læsekreds-
bøger. Den 24. februar 1888 fik man 26 bøger for kr. 49,32 + porto
(40 øre). Men man køber også tryksværtefriske bøger, f.eks. serien
»Folkelæsning«, der kommer fra Gad. Pris 2 kroner pr. stk.
Der eksisterer også skemaer fra 1909. Det år var der landsudstil-
ling i Århus. En af de helt store attraktioner var et velindrettet
stationsbybibliotek. Det inspirerede overbibliotekar Grundtvig fra
Statsbiblioteket til at udsende spørgeskema til samtlige folkebiblio-
teker. I Ballerup blev skemaet besvaret af bibliotekets leder gennem
mange år, førstelærer Frederik Kristensen.
Rubrik 1 er så grundig, at vi her far oprettelsesdato for alle 3
biblioteker. 1814: 6. oktober; 1839: 29. november; 1872: 22. de-
cember. Den cirkulerende bogbestand er afløst af stationære sam-
linger på de respektive skoler. I Ballerup 488 bøger, »de to andre
formentlig noget lignende«. De 3 biblioteker er tilgængelige for
enhver beboer, som betaler medlemsbidrag. Åbningstiderne er
svimlende liberale: »Aabent til enhver Tid uden for Skoletiden.«
Bestyrelse: Kommunens lærere. Hvem vælger bøgerne? Lærer-
ne. Hvem leder bibliotekerne? Lærerne. Medhjælp? Findes ikke.
Opstilling på hylderne? Opstilles i nummerorden eftersom de
indgår, mærket med bogsamlingens navn og påklæbede sedler. Fi-
nanser? »Indtægt ved Udlaan samt et aarligt Tilskud af Kommune-
kassen paa 20 Kr. Til hvert Bibliotek 6 Kr. 66 Øre.« Tilvækst?
»Anskaffelse finder Sted, naar man har faaet samlet Penge dertil.«
Ballerup Biblioteksforening 1925-1948
Med vedtagelsen i 1920 af en dansk bibliotekslov opstår der helt
nye og stærkt forbedrede betingelser for biblioteksbetjening såvel i
by som på land.
Allerede i 1921 var man i Måløv parat til at gøre brug af den nye
lov, takket være førstelærer Munch. Og så fulgte Skovlunde og
Ballerup efter, da man nåede frem til 1925.
I 1924 besøgte bibliotekskonsulent Jørgen Banke Ballerup, hvor
han ved et aftenmøde på kroen holdt et af sine inspirerende fore-
drag. Ikke uventet blev resultatet, at der straks samme aften danne-
des et initiativråd. Med bistand fra skoleinspektør P. Nyholm op-
rettedes en biblioteksforening, med ham selv som formand. Allere-
de året efter, den 21. marts 1925, kunne man begynde udlånsvirk-
somhed på Ballerup Bibliotek i et klasselokale på Parkskolen. Her-
om skrev spasmageren, redaktør Pødenphant i Ballerup-Maaløv
Avis, at »Nyholm førte Biblioteket frem til Sejr!« For bibliotekets
leder blev Niels Sejr, der samtidig var lærer på Lindeskolen.
Af et generalforsamlingsreferat fra 1928 ses, at der er stor til-
fredshed med det nyoprettede centralbibliotek i Hellerup. Forme-
delst 100 kroner pr. år kan man nu rekvirere bøger til at supplere
bogbestanden med. »Over 300 Bind var siden Efteraaret laant fra
Centralbiblioteket, til Gavn og Glæde for Laanerne - og for Biblio-
tekaren, som var bedst tilpas, naar han kunne tilfredsstille Laaner-
nes Bogønsker.«
Under »Eventuelt« henstillede en yngre benytter af biblioteket,
at man anskaffede bøger om hygiejne og seksualliv; ganske vist
kunne man fa bøgerne fra Hellerup, men det havde større betyd-
ning, om bøgerne stod på biblioteket her, idet mange undså sig for
at spørge efter dem, skønt de gerne ville have positiv og sund viden
om disse ting. Forels bog og Lomholts bøger nævntes som ek-
 |
|
Da man i 1925 fik et foreningsejet bibliotek i Ballerup, blev overlærer Niels Sejr leder af |
sempler på, hvilken litteratur man savnede. Denne anmodning tog
bibliotekets bestyrelse op til velvillig efterretning.
I 1926 fik man på Parkskolen brug for mere plads til eleverne, så
biblioteket måtte flytte ind på den gamle skole, Rytterskolen, der
som før nævnt tidligere havde været hjemsted for byens offentlige
bibliotek.
Via Ballerup-Maaløv Avis kan man fa eksempler på bibliotekets
bogbestand i disse år. Således den 30. dec. 1929: »Intet Nyt fra
Vestfronten«, 2 ekspl. Sheriffs »Vejs Ende«, skuespil om 1914-
1918. Krasnovs »Fra Czarørnen til den røde Fane«. Carbel: »Ar-
gentina«. P. Petersen: »Udvandrerliv i Australien«. Lacoste: »Ten-
nis«. Rockefellers memoirer. Boglisten sluttede med Sejrs forman-
ing: »Husk at støtte Biblioteket med et Aarsbidrag. Jo flere Bidrag
des flere Bøger!«
Den 15. januar 1930 bringer avisen en ny bogliste, der slutter
med: »Endelig er anskaffet 50 Drenge- og Pigebøger. Sidst men
ikke mindst staar de store Biblioteker til vor Raadighed med Bøger
i Tusindvis, efter Tur, det er jo Skyggesiden ved al Fællesejendom.
Pas godt paa Bibliotekets Bøger, at de kan holde længe og dog se
pæne ud. Og husk Aarsbidraget ...«
Omtrent samtidig med denne »annonce« vedtoges en udvidelse
af Parkskolen, der medførte, at biblioteket kunne vende tilbage
hertil i november 1931. Her oplevet med bibliotekarøjne: »Biblio-
teket er flyttet til Parkskolen efter nogle Aars Forvisning til Sta-
tionsvej 43 (Rytterskolen). Nu er Biblioteket indrettet i et stort
Klasseværelse, som er delt i to Rum ved Hjælp af en Reolvæg, ca. 5
m lang.«
På generalforsamlingen i 1932 i Ballerup og Omegns Biblioteks-
forening konstaterer formanden, skoleinspektør Nyholm, at man
nu har faet gode og lyse lokaler i Parkskolen, og der udtrykkes håb
om, at de lånere, der måske foretrak beliggenheden på Stationsvej,
efterhånden finder vejen hen til Parkskolen!
En halv snes år fik man lov at logere på skolen, men da et
skolekøkken skulle oprettes, blev biblioteket igen en gang »Sorte-
per«. Løsningen på problemet blev en ny flytning, igen tilbage til
Stationsvej, denne gang ikke hen i den gamle skole, men til et par
lokaler i naboejendommen ... præstegården, et initiativ man bl.a.
kunne takke en af Parkskolens lærere, overlærer B. Aagaard, for.
Det var de tidligere konfirmandstuer, der nu blev lejet ud til
biblioteksbrug. Herom handler et aktstykke af 26. september 1942:
»Biblioteket er aabent Tirsdag og Fredag 16-19 samt Mandag og
Torsdag 19-21. Fra 1. April til 1. September er Biblioteket dog ikke
aabent om Tirsdagen, og det er helt lukket i 4-5 Uger i Sommerfe-
rien. Aftalt med Fru E. K., at hun overtager Rengøringsarbejdet. I
Vintertiden udføres det umiddelbart før Bibliotekstid, idet der be-
gyndes med Opfyring, saa der kan være varmt under Rengørings-
arbejdet, eventuelt faas varmt Vand fra Kakkelovnen, og være
varmt, naar der aabnes for Publikum. Lønnen skal være ens hele
Aaret, nemlig 8 Kroner ugentlig.«
Efter inspektionsbesøg i 1945 og 1947 meddeler biblioteksdirek-
tør Robert L. Hansen fra Statens Bibliotekstilsyn, at »Ballerup Bib-
liotek er fuldstændig ufyldestgørende, naar man betænker, hvor
stor en Befolkning, det skal betjene«. Og i 1947: »Biblioteket tager
sig om muligt endnu ringere ud end tidligere og fremviser en stor
Mangel på Bøger, der burde findes i en Bebyggelse af dette Om-
fang. Det kan derfor ikke skønnes rettere, end at Kommunen over-
tager Biblioteket og yder det et saadant Tilskud, at man straks kan
gaa i Gang med at bygge en ganske ny Bogsamling op.«
Spørgsmålet om kommunens overtagelse af biblioteket havde i
de første efterkrigsår været knyttet til forventninger om bedre loka-
ler, gerne ved overtagelse af hele præstegården til indretning af
bibliotek samt medborgerhus!
Kommunalt biblioteksvæsen
Den 1. april 1948 overgik det foreningsej ede Ballerup Bibliotek til
kommunal drift. Det er værdier for ca. 15.000 kroner, kommunen
overtager, og omtrent samme beløb blev biblioteksbudget for
1948-49. Bestyrelse blev kommunens kasse- og regnskabsudvalg:
Ove Hansen, Frode Jensen og Niels Nielsen.
Da overlærer Sejr 5 måneder senere samme år fratrådte, blev det
overdraget til den, der skriver disse linjer, at forestå nyordningen af
bibliotekerne i Ballerup og Skovlunde; Måløv Bibliotek kom med i
arbejdsområdet i 1954.
»Bibliotek. Vil blive aabnet naar vi faar nogle Bøger«. Det er et
citat fra en børnebog af Foster: »Smut. Egernet der skulkede«. En
passende overskrift til den første arbejdsdag den 1. september 1948.
Formiddagen gik med at kassere de mest nedslidte eksemplarer. På
gulvet stod transportkasser parat. I disse forsvandt næsten 400 bø-
ger. Der var foruroligende god plads på alle hylderne, fa timer før
der skulle lukkes op! Men ved middagstid kom heldigvis red-
ningsmanden, bogbilchaufføren fra centralbiblioteket i Hellerup.
Med dette bibliotek var truffet den gunstige aftale, at der for en
ikke tidsbegrænset periode kunne lånes 250 bind skønlitteratur på
 |
|
Lørdagseventyr i sigte! Børnebibliotekar Anna Hofman er på vej for at lukke op til |
dansk, 50 bind på tysk, fransk og svensk. Samt 50 bind faglittera-
tur. Samme gode bogbringer tog også alle de kasserede bøger med
sig. Hokuspokus! Nu kunne man ånde lettet op og sagtens nå at fa
lidt at spise på »Hotel Ballerup Kro«, inden der skulle lukkes op på
biblioteket kl. 19 og holdes åbent i to timer.
I september og oktober fortsattes der med de gamle udlånsklok-
keslet, men fra november steg det ugentlige antal udlånstimer fra
10 til 16 timer.
En reolforbedring realiseredes takket være et godt tilbud fra
Rødovre Bibliotek. 1.000 kr. for 15 reolfag, en tidsskriftreol samt
en skranke. Alt i lyst fyrretræ af god kvalitet. Arealet var det sam-
me som hidtil. Der blev bestilt telefon. Den var der IV2 års ventetid
på! Centralvarme blev også bestilt og installeret allerede efter den
første vinter med de gæve gamle kakkelovne.
De gamle mørke reoler flyttedes fra det forreste rum (udlånet)
ind i »havestuen« og anvendtes til at opdele rummet i et smalt
kontor og resten til læsestue.
I midten af udlånsrummet blev der af 4 reoler opbygget en otte-
kant, som i sit indre skjulte lodretstående bænke, der kom frem i
dagens lys om lørdagen, når der kun var åbent for børn, der ville
høre oplæsning af eventyr. 4 af »Kiosken«s flader brugtes gerne til
»ophæng«. F.eks. fru Heiberg på Marstrands berømte maleri, pla-
kat fra Gyldendal i anledning af 4. udgave af »Et Liv gjenoplevet i
Erindringen«. »Sikke dog et dejligt sjal!« lød det fra beundrende
damer. Og Ole Søndergaard, kunstner og kunstkender, udbrød
spontant: »Fru Heiberg! Ah ja, jeg har talt med hende ... som ung
malerlærling malede jeg hendes trappeopgang og jeg sagde til hen-
de: »Frue! Pas på spanden!« Og så lød det: »Nu bli'r her snart fint!«
Joh, jeg har talt med fru Heiberg!«
Om bogbestanden i den første tid skal røbes, at storfyrstinde
Olga inden afrejsen fra »Knudsminde« til Canada skænkede biblio-
teket en større samling bøger. Adskillige romaner på engelsk, her-
under også børnebøger, f.eks. 6 bind i englænderen Loftings serie
om Dr. Dolittle. Boggaven omfattede også lidt vel specielle værker
inden for militære emner. Det førte til tuskhandel med Arbejderbe-
vægelsens Bibliotek og Arkiv, der til gengæld overlod Ballerup
dubletter af politisk litteratur for almindelige læsere.
Der blev det første år også købt bøger på afbetaling, de såkaldte
»Start-biblioteker«, et for voksne og et for børn. I alt ca. 300 bøger
at afdrage over en 5-års periode.
Derudover rekvireredes der i 1948/49 fra Hellerup næsten 1.000
bøger til at dække de bogønsker, der ikke kunne klares af den
forhåndenværende bogbestand. Det usædvanligt høje antal skal ses
ud fra, at biblioteket foruden lokalbefolkningen også bistod de
mange lærere og elever fra det interimistiske gymnasium i Jon-
struplejren, hvor der boede flygtninge fra Estland, Letland og Li-
tauen. De emigrerede siden til New Zealand.
Årene på Jonstrupvej
I 1954 skete der tre betydningsfulde ting. Da kom Måløv Bibliotek
med i fællesskabet. I april trak lærer Anders Munch sig tilbage fra
ledelsen af biblioteket i Måløv, som han havde oprettet i 1921 og
siden stået i spidsen for, et bibliotek berømt for sin forbilledlige
bogbestand.
Dernæst skete der det, at Ballerup Bibliotek fik sin første heltids-
bibliotekar: Aase Ege. Indtil da var det stigende arbejdspres klaret
med vekslende deltidsansatte bibliotekarer.
Den 3. begivenhed fandt sted den 4. oktober, da man åbnede i de
nye lokaler i »Baldersbo«s nye byggeri langs banen: to 2-værelses
lejligheder, Jonstrupvej 9, stuen tv. & th. (i dag kaldet Lindevænget
9). Det ene køkken var blevet nedlagt. Arealet blev til bibliotek for
børn. Derpå fulgte udlåns afsnittet for voksne. På de sidste 4x4
meter ud mod havesiden samledes håndbøger, tidsskrifter og avi-
ser. Endelig blev køkken nr. 2 (på 5 m2) opretholdt som køkken -
og »kontor«.
En forårsdag, da indretningsdetaljer skulle aftales, sluttede borg-
mester Ove Hansen forhandlingen med: »Har De tid i morgen? Så
ta'r vi ind til Illums Bolighus og ser på møbler!« Unægteligt et
spring fra de primitive præstegårdsdage. Nu vankede der windsor-
stole med hynder, der matchede med de blå vægge og blågrå gardi-
ner. Til læsestuen med de røde vægge valgtes tobaksbrune hynder.
Gruppe 64.5 i brug! Hvis et bibliotek har en faglitteraturgruppe
med inspirerende bøger om boligindretning, så er det rart at kon-
statere, at den slags litteratur også kan gøre gavn på hjemmebane.
I disse år begyndte kommunens indbyggertal at vokse bemærkel-
sesværdigt. Antallet af biblioteksbenyttere steg procentvis endda
hurtigere. Det blev et konstant og kontant problem at fa bogbe-
standen til at holde trit med byudviklingen. Registreringsarbejdet
med de nye bøger blev også mere og mere pladskrævende. Biblio-
tekar Dora Steensgaard (ansat 1956) skulle bl.a. klare denne opga-
ve, der i nogle år efter 1957 ikke foregik i Ballerup, men i lokaler på
Skovlunde skole.
I 1956 indledtes der et nærmere samarbejde med kommunens
skoler. I første omgang fik det et synligt udtryk i oprettelsen af en
skolelæsestue på Parkskolen, der også blev ramme om en stor bør-
nebogsudstilling, godt besøgt af børn og voksne. Premieren på
begrebet »børnebogsuge«!
Også på andre fronter blev biblioteksbetjening sat i gang, f.eks.
på kommunens alderdomshjem. Siden 1957 har der været biblio-
teksudlån på Statens Hospital på Agerup vej, plejehjem for sindsli-
dende.
Det stadig mere forgrenede arbejde nødvendiggjorde fortsat til-
gang af bibliotekarer; i 1958 ansattes bibliotekar Lone Schoch som
leder af udlånsopgaverne i Ballerup.
Et indblik i en »mandagssæk« viser lidt om publikums varierede
bogønsker, der helst skulle opfyldes prompte og med så fa svar
som muligt af typen: »kan ikke skaffes!«. Mandag var den traditio-
nelle suppleringsdag for bøger via centralbiblioteket i Hellerup. En
smagsprøve ved hjælp af gamle dagbogsudpluk:
To bøger på tysk om intarsia, den gamle snedkerkunst - kendt
allerede af ægypterne - at indlægge farvet træ, elfenben eller perle-
mor som dekorativt mønster. Det er bøger til en fingersnild mand,
højt oppe i årene, men udstyret med et herligt gåpåmod.
En ny bog: »Hvor livet begyndte«, af Anker Ankerstrøm. Hans
far var bestyrer på fattiggården i Herning, og denne bog er ventet
med længsel af den eneste ældre Herning-dreng blandt læserne her
på stedet.
En anden bog handler om kunsten at opdrage schæferhunde. Det
er ved at være en hastesag ... for et ungt par har ventet på denne
bog i over et halvt år. De har haft hunden med på biblioteket, hver
gang de er kommet for at spørge til »sagen«!
Anderledes hurtigt er det gået med bøger til en kontormand, der
bruger al sin fritid på at studere skildpadder. Centralbiblioteket har
allerede skaffet ham 17 værker. Dagens bog er en krabat på 500
sider, hvoraf de 68 er fyldt med henvisninger til flere hundrede
andre bøger, der fortæller om skildpadder.
Her kommer en bog af C. Gram om husduer. En håndbog for
duevenner. Den er til en fhv. landmand, der bliver rørende glad for
hver eneste bog, vi kan skaffe til ham om det emne.
En kvindelig pædagog far en kogebog fra syttenhundredeog-
hvidkål: »Den hurtige Kok«. En »Kaagebog«, der er attrået, fordi
den indeholder en lovende opskrift på rulleål.
Endelig er der en beskeden tryksag, nået frem til os fra Sydtysk-
land. En gårdejer, der måske er i besiddelse af et ægte maleri af en
gammel italiensk mester, håber i denne bog at finde vigtige oplys-
ninger i en årsberetning udsendt i 1884 af et gymnasium i Miin-
chen. En sådan opgave kan kun løses takket være det internationale
samarbejde, der formidles af oplysningskontoret i Statens Biblio-
tekstilsyn.
Ballerup Gymnasium
Fra Bibliotekstilsynet indhentedes i 1961 en godkendelse af, at det
nyoprettede Ballerup Gymnasiums Bibliotek kunne fungere som
filial af Ballerup Bibliotek. Det blev en inspirerende opgave at ska-
be det nye gymnasiums bogbestand sammen med rektor Øster-
gaard og adjunkt Palle Hansen.
De første år havde gymnasiet faet husrum på Rugvængets skole.
Fra Palle Hansens årsberetning efter indflytningen tre år senere i
egen bygning på Baltorpvej citeres: »Med overflytningen har sko-
lens bibliotek kunnet anbringes dels i det hyggelige lokale, som
kaldes Bibliotek (der nyder elevernes bevågenhed i en grad, man på
forhånd næppe havde ventet), dels rundt om i faglokalerne, der alle
har mindst 6 hyldemeter reolplads. Endelig er en række pædagogi-
ske værker og opslagsbøger anbragt i lærerværelset.«
På Rugvængets skole var der i 1961 foruden gymnasiet også
blevet plads til et andet »fremmedelement« - et kontor til den
nyudnævnte børnebibliotekar Gudrun Paaske, der skulle organisere
det daglige samarbejde mellem kommunens skoler og børnebiblio-
tekerne i Ballerup, Skovlunde og Måløv.
Til at klare de krævende boganskaffelser opnåedes i 1961-62 en
ekstrabevilling på 20.000 kroner. To år senere kunne børnebiblio-
tekskontoret flytte ind på Jonstrupvej 9, hvor der var blevet indret-
tet et fælleskontor for al biblioteksmæssig indregistrering af bøger.
Årsag: Ballerup Bibliotek havde atter faet ny adresse. På østsiden af
byens hovedgade, Stationsvej 53, 1. sal.
Bibliotek i nedlagt café!
Da første del af »Stationsgården« blev taget i brug i 1952, fik Balle-
rup Kro en konkurrent, idet der på 1. sal i nr. 53 blev åbnet en
restauration. Desværre kunne den ikke klare sig. Hen imod jul 1962
måtte restauratør Lager give op, og kommunen sikrede sig lejemå-
let på borgmester Ove Hansens initiativ. Man gik i hine dage og
ventede på indbygger nr. 25.000, så der var afgjort behov for at
skaffe biblioteket mere albuerum. Ved flytningen opnåedes en
arealfordobling.
Den 1. april 1963 var den kommunale »indehaver« klar. Re-
staurationens garderobeafdeling fungerede nu som et nobelt ekspe-
ditionsrum. Det 100 m2 store rum blev fyldt med reoler. I lokalets
forreste tredjedel residerede børnene. F.eks. blev karnap »I« fyldt
med billedbøger. Karnap »II« var knap så fantasifuldt udstyret: her
var aviser og tidsskrifter.
Et baglokale, der mest var blevet benyttet af kaffegæster efter
begravelser, bød nu på håndbøger. Restaurationens disk blev ud-
skiftet med et skrivebord, hvor den vagthavende bibliotekar — ak-
kurat som »forgængerne« - var parat til at tage imod dagens bestil-
linger. Der var endnu rester af rørposten til etagen nedenunder,
hvor restaurationens køkken blev bibliotekets køkken og frokost-
stue, mens flaskelageret bagved kun havde bøger på hylderne.
Selv mange måneder efter, at hr. Lagers restauration var blevet
nedlagt, kom der tørstige kunder op ad den gammelkendte trappe -
og betragtede vantro de nye omgivelser. Personalet blev godt upo-
pulært, når ikke helt appelsinfri gæster fik forklaret de alkoholfri
omgivelser.
Andre nyheder fra disse år: I 1965 blev stillingen som vicestads-
bibliotekar oprettet og besat med Ole Hougaard Nielsen fra cen-
tralbiblioteket i Hellerup. I april 1966 blev biblioteksområdet lagt
ind under kommunens udvalg for kulturelle anliggender, hvis for-
mand var sekretær Preben Lassen. Denne nyordning medførte, at
Den gamle restauration »Stationsgården* i Ballerup er blevet omdannet til kommunebibliotek
Tak, ingen H. C. Brannert i dag - jeg er i bil! (Tegning MOGENS JUHL)
bibliotekernes kontor også skulle løse meget udadvendte opgaver,
som f.eks. forfatteraftener. Til en begyndelse i samarbejde med
DSU, Frit Forum og de lokale boghandlere. Siden med biblioteket
alene som arrangør. Her kom bl.a. Hans Scherfig, Benny Ander-
sen, Ulla Ryum, Elsa Gress, Dorrit Willumsen, Jørgen Gustava
Brandt og Per Højholt. Alle lige villige til at besvare spørgsmål fra
publikum.
En anden opgave var kunstudstillinger, der blev afholdt i et tidli-
gere trykkerilokale, Rådhusvej 7, hvor man kunne glæde sig over
 |
|
Da pastor J. W. Marckmann i 1844 udsendte sin Fortegnelse over Skrifter til Læsning |
værker af Freddie Lerche, Jens Nordsø, Erik Lynge, Hans Scherfig
og Mogens Zieler. Eller man rykkede ind i lokaler i Hedeparkens
»Ungdomshus«, hvor f.eks. Preben Hornung og Ole Strøjgaard
udstillede. Samt »Pol 66«, en sammenslutning af kunstnere, hvoraf
her kun skal nævnes Hans Voigt Steffensen, der havde lokal bag-
grund: hans tidligste værker blev til i en cykelkælder i Kornvænget.
Børne- og skolebiblioteker
I 1964 kom der en ny bibliotekslov med inspirerende paragraffer
vedrørende det fremtidige samarbejde mellem skolebiblioteker og
børnebiblioteker. De to bibliotekstyper skulle ikke spændes fast i
bestemmelser, der kunne hindre deres respektive udviklingsmulig-
heder. Den nye lov forudsatte oprettet et fælles bogudvalg, omfat-
tende børne- og skolebibliotekarer.
I 1966 udpegedes skolebibliotekskonsulent Axel Wisbom til at
samordne arbejdet i skolebibliotekerne ved Ballerups 7 skoler. Just
da var både skolebibliotekarer og børnebibliotekarer i gang med at
forberede børnebogsugen 1966, der omfattede en bogudstilling og
bogorientering på Lundebjergskolen i Skovlunde, men også bød på
trækplastre som aktører fra Solby Scenen og optræden af Parkdren-
gekoret. I de lokale aviser efterlystes de ældste børnebøger. Nr. 1 i
alder var »25 Billeder for smaa Børn. Af M. Rørby, med Text af
Christian Winther« fra 1846. Næstældste bog var klassikeren fra
1866, »Peters Jul«, førsteudgaven, der havde form som en nisse
med hue på.
En central fællesopgave for skole- og biblioteksfolk blev opbyg-
ningen af en alsidig samling af »klassesæt«. Der blev anskaffet 15,
30 eller 40 eksemplarer af velegnede bøger inden for skøn- og
faglitteratur.
Foruden med skolerne har børnebibliotekerne siden 1967 haft et
tæt samarbejde med kommunens institutioner for børn. Det gælder
såvel boganskaffelser til disse institutioner som diverse arrange-
menter, samt besøg i børnebibliotekerne i Ballerup, Skovlunde og
Måløv.
Med de mange tilbud til byens borgere, formidlet af udvalget for
kulturelle anliggender, blev der brug for assistance af eksperter.
Grafikeren Mogens Gylling har ydet kunstnerisk bistand. Layout-
eksperten Mogens Poulsen tog sig af tryksagsopgaver. Behovet for
information om arrangementer blev dækket aftryksagen »Vi ses«.
Information af beboerne foregik via bladet »Trivsel«, der udkom i
1969 og flg. år.
Nu jlytter vi igen!
I »Trivsel«s decembernummer 1970 oplystes det, at Ballerup Bib-
liotek på Stationsvej holder lukket ... på grund af den glædelige
nyhed, at man skal flytte. Ikke til det store hovedbibliotek, der blev
planlagt i forbindelse med storbyggeri ved Ballerup station (Biku-
beprojektet). Nej, den drøm var bristet med et brag. Men i løbet af
1970 var der, takket være borgmester Burchardts initiativ, skabt
mulighed for at rykke ind i et nyt elementbyggeri på Baltorpvej,
tæt ved området omkring Ballerup station.
Det er samme borgmesters fortjeneste, at dette midlertidige ho-
vedbibliotek omsider er blevet afløst af et permanent bibliotekshus
midt på Banegårdspladsen.
Hermed er ringen sluttet. Beretningen begyndte i Ballerup cen-
trum anno 1814 - i præstegården. Beretninger ender i Ballerup
centrum dags dato. Fra matrikel nr. 1 i 1814 til Banegårdspladsen
nr. 1 - siden december 1982.