Hovedtræk af klassifikationen af fejlslutninger i Aristoteles' Sofistgendrivelser

Resumé

Aristoteles' Sofistgendrivelser kan med ret siges at repræsentere den europæiske filosofis første forsøg på en teoretisk behandling af ulødig argumentation. Samtidig er det dog en behandling der, omend den har et bredere applikationspotentiale, sigter på en ganske bestemt praktisk kontekst. I indeværende artikel forsøges på baggrund af en beskrivelse af denne kontekst og dens afspejling i skriftets opbygning en fremstilling af den indflydelsesrige klassifikation af fejlslutninger der udgør kardinalpunktet i den aristoteliske
behandling.