Hen imod en valensbaseret syntaktisk analyse

Resumé

Den terminologi, som i almindelighed anvendes i den syntaktiske analyse af klassisk græsk prosa, består af en blanding af syntaktiske, semantiske og morfologiske termer. Det betyder, at analysen ikke kan blive konsekvent. Problemet synes at opstå, fordi de traditionelle græske grammatikker ikke skelner mellem ledfunktion og det materiale, som kan udfylde en given ledfunktion, og derved kommer til at blande forskellige niveauer. I den anledning vil artiklen i første omgang kort beskrive valensforskningen og fremhæve de punkter, hvor den traditionelle beskrivelse efter forfatterens er utilstrækkelig. Derefter er det hensigten at vise, at en valensbaseret syntaktisk analyse kan give en mere klar og enkel beskrivelse. Til det formål præsenteres Michael Herslunds model fra fransk bestående af fire valensmønstre baseret på fire definerbare ledfunktioner og det undersøges, om modellen kan danne grundlag for en dækkende sprogbeskrivelse af græsk.