https://tidsskrift.dk/RELevans <p><em>RELevans</em> udgives årligt af Religionsvidenskab på Københavns Universitet (KU). Redaktionsgruppen består af Simon Stjernholm, Brian Arly Jacobsen og Astrid Krabbe Trolle. </p> da-DK RELevans 2794-8218 <p>Hvis du som forfatter har brug for en anden licens, kontakt redaktionen. </p> https://tidsskrift.dk/RELevans/article/view/149950 Brian Arly Jacobsen Simon Stjernholm Astrid Krabbe Trolle Copyright (c) 2024 Brian Arly Jacobsen; Simon Stjernholm; Astrid Krabbe Trolle https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2024-10-01 2024-10-01 1 1 1 3 10.7146/relevans.v1i1.149950 https://tidsskrift.dk/RELevans/article/view/144793 <p class="Abstract">I denne artikel diskuteres det flerdimensionelle begreb ”social kontrol”. Jeg trækker tråde fra de tidlige teoretikere som Émile Durkheim og frem til nutidens udfordringer og anvendelser af social kontrol. Ved at analysere både det teoretiske fundament og de praktiske implementeringer af social kontrol, søger artiklen at belyse, hvordan begrebet har formet, og fortsat former, vores forståelse af samfund. Den analyserer social kontrol inden for forskellige institutioner såsom religiøse grupper og staten, samt begrebets anvendelse i diskussioner om integration og ’negativ social kontrol’ og diskuterer problematikkerne ved brugen af social kontrol, herunder spændingen mellem individuel frihed og social orden. Artiklen reflekterer over, hvordan social kontrol kan fungere som både en nødvendighed for samfundets stabilitet og som en potentiel kilde til undertrykkelse.</p> Brian Arly Jacobsen Copyright (c) 2024 Brian Arly Jacobsen https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ 2024-10-01 2024-10-01 1 1 4 27 10.7146/relevans.v1i1.144793 https://tidsskrift.dk/RELevans/article/view/144798 <p>Denne artikel viser, at begrebet negativ social kontrol oprindeligt blev anvendt synonymt med æresmotiveret kontrol. Senere blev begrebet imidlertid udskilt som væsensforskelligt fra – men samtidigt overlappende med – æresmotiveret kontrol, hvilket har skabt en del forvirring. Senere endnu er psykisk vold og sociale dynamikker på danske skoler også blevet defineret som negativ social kontrol, hvilket har skabt endnu mere forvirring, for disse tre fænomener – æresmotiveret kontrol, psykisk vold og sociale dynamikker på danske skoler – er ikke ét og samme fænomen. Artiklen indledes med en indholdsmæssig analyse af begrebet negativ social kontrol. Denne fører til en analyse af de omfattende konsekvenser af begrebets indførelse. Artiklen slutter med en anbefaling om, at politiske ambitioner, som er udtrykt ved hjælp af begrebet negativ social kontrol, oversættes til socialfaglige termer. Samtidig tydeliggør artiklens konklusion, at begrebet negativ social kontrol har en berettigelse i den offentlige debat.</p> Jesper Petersen Copyright (c) 2024 Jesper Petersen https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2024-10-01 2024-10-01 1 1 28 43 10.7146/relevans.v1i1.144798 https://tidsskrift.dk/RELevans/article/view/148357 <p>Denne artikel beskæftiger sig med religion og social kontrol i USA i perioden 1950erne-. Jeg undersøger særligt, hvordan beat-litteratur, hippie-kultur, aktivisme, musikkultur, new age spiritualitet, indiske guruer og eksperimenter med psykedeliske stoffer med Timothy Leary i spidsen smeltede sammen og udfordrede den i tiden oplevede sociale konformitet bestående af forbrugerkultur, arbejde, kernefamilie, parcelhus og TV. Religion, underkastelse og passivitet har ofte været knyttet sammen i moderne religionskritik, men artiklen viser i forlængelse af Michel Foucaults teorier om selvets teknologier, hvordan religion i den undersøgte kontekst blev anvendt som et bevidst værktøj til at tage vare på sig selv, ændre sig selv og dernæst ændre verden. Individualitet, ungdomskultur, religion og opbrud således sammen i et forsøg på at ændre oplevet negativ social kontrol. Artiklen giver en historisk oversigt over periodens sammenkobling af modkultur og religion og behandler i forlængelse af denne særligt Timothy Learys pamflet "Start your own religion" fra "The League for Spiritual Discovery" grundlagt i 1967 som et eksempel på religion som en selvets teknologi.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> Tim Rudbøg Copyright (c) 2024 Tim Rudbøg https://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/4.0/ 2024-10-01 2024-10-01 1 1 44–57 44–57 10.7146/relevans.v1i1.148357 https://tidsskrift.dk/RELevans/article/view/145181 <p>Begrebet social kontrol anvendes i dag oftest om den kontrol der foregår i minoritetsgrupper for at holde medlemmerne indenfor visse grænser. Inspireret af religionssociologen James Beckfords bog <em>Cult Controversies </em>fra 1985 vender jeg blikket mod majoritetssamfundets sociale kontrol af religiøse bevægelser. Mit første eksempel er det amerikanske samfunds problemer med, at Amish nægtede at uddanne deres børn over 7. skoleår, men derefter behandler jeg de fire mest kendte ’nyreligiøse’ bevægelser i Danmark (Moon-bevægelsen, Children of God, Scientologi og Hare Krishna-bevægelsen) og samfundets forsøg på kontrollere dem. Til sidst viser jeg at selv majoritetskirken ikke kan undgå social kontrol når samfundets normer flytter sig og der opstår et krav om et vielsesritual til enskønnede.</p> Morten Warmind Copyright (c) 2024 Morten Warmind https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0/ 2024-10-01 2024-10-01 1 1 58 70 10.7146/relevans.v1i1.145181 https://tidsskrift.dk/RELevans/article/view/146899 Maria Brock Copyright (c) 2024 Maria Brock https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2024-10-01 2024-10-01 1 1 71 81 10.7146/relevans.v1i1.146899