RELevans

https://tidsskrift.dk/RELevans/issue/feed RELevans 2024-10-01T00:00:00+02:00 Simon Stjernholm stjernholm@hum.ku.dk Open Journal Systems RELevans udgives årligt af Religionsvidenskab på Københavns Universitet (KU). Redaktionsgruppen består af Simon Stjernholm, Brian Arly Jacobsen og Astrid Krabbe Trolle. https://tidsskrift.dk/RELevans/article/view/149950 Velkommen til RELevans 2024-09-30T18:03:11+02:00 Brian Arly Jacobsen brianj@hum.ku.dk Simon Stjernholm stjernholm@hum.ku.dk Astrid Krabbe Trolle a.trolle@hum.ku.dk 2024-10-01T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2024 Brian Arly Jacobsen; Simon Stjernholm; Astrid Krabbe Trolle https://tidsskrift.dk/RELevans/article/view/144793 Om social kontrol og udfordringer ved brugen af begrebet 2024-04-16T09:37:05+02:00 Brian Arly Jacobsen brianj@hum.ku.dk

I denne artikel diskuteres det flerdimensionelle begreb ”social kontrol”. Jeg trækker tråde fra de tidlige teoretikere som Émile Durkheim og frem til nutidens udfordringer og anvendelser af social kontrol. Ved at analysere både det teoretiske fundament og de praktiske implementeringer af social kontrol, søger artiklen at belyse, hvordan begrebet har formet, og fortsat former, vores forståelse af samfund. Den analyserer social kontrol inden for forskellige institutioner såsom religiøse grupper og staten, samt begrebets anvendelse i diskussioner om integration og ’negativ social kontrol’ og diskuterer problematikkerne ved brugen af social kontrol, herunder spændingen mellem individuel frihed og social orden. Artiklen reflekterer over, hvordan social kontrol kan fungere som både en nødvendighed for samfundets stabilitet og som en potentiel kilde til undertrykkelse.

2024-10-01T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2024 Brian Arly Jacobsen https://tidsskrift.dk/RELevans/article/view/144798 En konstruktiv kritik af begrebet negativ social kontrol 2024-04-16T09:04:26+02:00 Jesper Petersen cxz923@hum.ku.dk

Denne artikel viser, at begrebet negativ social kontrol oprindeligt blev anvendt synonymt med æresmotiveret kontrol. Senere blev begrebet imidlertid udskilt som væsensforskelligt fra – men samtidigt overlappende med – æresmotiveret kontrol, hvilket har skabt en del forvirring. Senere endnu er psykisk vold og sociale dynamikker på danske skoler også blevet defineret som negativ social kontrol, hvilket har skabt endnu mere forvirring, for disse tre fænomener – æresmotiveret kontrol, psykisk vold og sociale dynamikker på danske skoler – er ikke ét og samme fænomen. Artiklen indledes med en indholdsmæssig analyse af begrebet negativ social kontrol. Denne fører til en analyse af de omfattende konsekvenser af begrebets indførelse. Artiklen slutter med en anbefaling om, at politiske ambitioner, som er udtrykt ved hjælp af begrebet negativ social kontrol, oversættes til socialfaglige termer. Samtidig tydeliggør artiklens konklusion, at begrebet negativ social kontrol har en berettigelse i den offentlige debat.

Denne artikel beskæftiger sig med religion og social kontrol i USA i perioden 1950erne-. Jeg undersøger særligt, hvordan beat-litteratur, hippie-kultur, aktivisme, musikkultur, new age spiritualitet, indiske guruer og eksperimenter med psykedeliske stoffer med Timothy Leary i spidsen smeltede sammen og udfordrede den i tiden oplevede sociale konformitet bestående af forbrugerkultur, arbejde, kernefamilie, parcelhus og TV. Religion, underkastelse og passivitet har ofte været knyttet sammen i moderne religionskritik, men artiklen viser i forlængelse af Michel Foucaults teorier om selvets teknologier, hvordan religion i den undersøgte kontekst blev anvendt som et bevidst værktøj til at tage vare på sig selv, ændre sig selv og dernæst ændre verden. Individualitet, ungdomskultur, religion og opbrud således sammen i et forsøg på at ændre oplevet negativ social kontrol. Artiklen giver en historisk oversigt over periodens sammenkobling af modkultur og religion og behandler i forlængelse af denne særligt Timothy Learys pamflet "Start your own religion" fra "The League for Spiritual Discovery" grundlagt i 1967 som et eksempel på religion som en selvets teknologi.

Begrebet social kontrol anvendes i dag oftest om den kontrol der foregår i minoritetsgrupper for at holde medlemmerne indenfor visse grænser. Inspireret af religionssociologen James Beckfords bog Cult Controversies fra 1985 vender jeg blikket mod majoritetssamfundets sociale kontrol af religiøse bevægelser. Mit første eksempel er det amerikanske samfunds problemer med, at Amish nægtede at uddanne deres børn over 7. skoleår, men derefter behandler jeg de fire mest kendte ’nyreligiøse’ bevægelser i Danmark (Moon-bevægelsen, Children of God, Scientologi og Hare Krishna-bevægelsen) og samfundets forsøg på kontrollere dem. Til sidst viser jeg at selv majoritetskirken ikke kan undgå social kontrol når samfundets normer flytter sig og der opstår et krav om et vielsesritual til enskønnede.

2024-10-01T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2024 Morten Warmind https://tidsskrift.dk/RELevans/article/view/146899 Negativ social kontrol 2024-06-21T12:23:01+02:00 Maria Brock cvl159@alumni.ku.dk 2024-10-01T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2024 Maria Brock