https://tidsskrift.dk/NORDICA NORDICA – tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik publicerer artikler om litteratur, kultur og kunst inden for det nordiske område og anmelder bøger om samme. Syddansk Universitetsforlag - www.universitypress.dk da-DK NORDICA – Tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik 0109-3967 <p>© Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag<br><em>NORDICA</em> følger danske retningslinjer for ophavsret.<br>Artikler og anmeldelser, der sendes til redaktionen, må ikke tidligere være publiceret og må heller ikke være sendt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret.<br>Du må downloade, printe, distribuere i dit universitets Learning Management System og linke til artikler/anmeldelser.<br>Du må ikke genudgive artikler/anmeldelser i andre tidsskrifter eller hos andre forlag hverken gratis eller kommercielt, medmindre rettighedshaverne giver tilladelse til det.<br>Artikler og anmeldelser må gerne uploades i PURE eller andet institutionelt repositorium i den accepterede, fagfællebedømte version, når det er uploadet på tidsskrift.dk – dvs. 12 mdr. efter publicering i Nordica på Syddansk Universitetsforlag og gerne med en reference hertil. Du kan også linke til tidsskrift.dk.</p> <h3>Open Access</h3> <p><em>NORDICA</em> tilbyder Open Access til tidsskriftets indhold på baggrund af princippet om, at gratis offentlig adgang til forskning understøtter en større global udveksling af viden.</p> https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156578 <p>Forord</p> Lise Præstgaard Andersen Anne-Marie Mai Camilla Schwartz Monica Wenusch Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 1 2 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156581 <p>Artiklen består af den tale, som Louise Mønster holdt i forbindelse med tildelingen af Prins Henrik Prinsen 2024 til Ursula Andkjær Olsen. Talen redegør for juryens valg af prismodtager, der fremhæves for sit originale forfatterskab, som har bidraget afgørende til udvidelsen af poesiens udtryksformer i Danmark. Herunder beskrives det, hvordan Andkjær Olsens forfatterskab er gennemstrømmet af filosofi, musik og billedkunst og bevæger sig imellem genrer, kunstarter og medier. Hendes værker fremhæves for deres eksperimentelle og ekspansive tilgang til den poetiske genre, og hun karakteriseres som en forfatter, der dyrker det modsætningsfyldtes samhørighed, og hvis digtning i eminent grad er flersidig og engageret. Hendes værker vender sig på én gang indad mod mennesket og ud mod verden, og især interesserer de sig for forbindelseslinjer, netværk og relationer imellem disse. Som sådan siges hendes poesi også at være universalistisk, ikke på romantikkens, men på den moderne verdens præmisser. Det er en digtning, der kaster sig ud i, indoptager, kontemplerer og harcelerer over den kaotiske og komplekse virkelighed.</p> Louise Mønster Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 3 8 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156582 <p>Indledning til fire nyskrevne jubilæumsartikler af <em>Nordica</em>s første redaktører</p> Lise Præstgaard Andersen Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 9 12 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156583 <p>I dansk litteraturhistorieskrivning har der dannet sig en tradition for at beskrive den første bølge af romantik som ”universalromantik” eller som inspireret direkte af ”den tyske universalromantik”.</p> <p>I forlængelse af min efterskrift til den tekstkritiske udgave af Adam Oehlenschlägers debutsamling, <em>Digte</em> (udkommet 1802, men med årstallet 1803), udgivet i serien Danske Klassikere, for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal 2019, argumenteres der her i artiklen for, at begrebet ’den tyske universalromantik’ ikke er et tysk, men et dansk begreb, dannet af Vilhelm Andersen i hans disputats fra 1896, <em>Guldhornene</em> (om Oehlenschlägers nu kanoniske digt ”Guldhornene” fra debuten <em>Digte</em>). Det godtgøres, hvordan Vilhelm Andersens hensigt var at etablere en åndelig modpol til den kulturradikale Georg Brandes’ ’moderne gennembrud’.</p> <p>Artiklen retter ikke kun et kritisk lys mod Vilhelm Andersens litteraturhistoriske instrumentering af digtet ”Guldhornene”, men også mod F.J. Billeskov Jansens udbygning af begrebet om en tysk-dansk universalromantik (i hans normsættende genrehistorie <em>Danmarks Digtekunst</em>, 1944-58, bd. 3) og sluttelig mod Aage Henriksens og hans elevers Rudolf Steiner-inspirerede omformulering af denne universalromantik til den nu meget udbredte periodebetegnelse ”organismetanken”.</p> Johan de Mylius Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 13 28 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156591 <p>Den danske forfatter Ernesto Dalgas (1871-99) var naturalist og ateist, inspireret af den moderne positivistiske naturvidenskab. Samtidigt havde han et dybt religiøst sind. Hans forpinte bevidsthed førte ham adskillige gange ind i sindssyge. I denne artikel offentliggøres fire dokumenter til belysning af Dalgas’ sjælelige lidelser. De er blevet overladt til mig af den nu afdøde litterat Henrik Schovsbo (1938-2020), og ingen af dem har tidligere været trykt. Aktstykkerne I og II er sygejournaler fra 1893 og1898, hvor Dalgas var patient på psykiatriske hospitaler. Aktstykkerne III og IV er Dalgas’ egne refleksioner over lidelserne og deres sammenhæng med f.eks. masturbation. Dalgas begik til sidst selvmord. Det sammenstød mellem religion og naturvidenskab, der kendetegner tidsalderens åndelige liv, var for ham en pinefuld personlig erfaring.&nbsp;</p> Knud Bjarne Gjesing Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 29 56 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156592 <p>Artiklen er en personlig beretning om mit forsøg på at forstå, hvad fænomenologi er, samt at bruge den som et grundlag for en litterær metode. Den spænder over tidsrummet 1996-2024. Da ordet fænomenologi ofte støder folk som en uoverkommelig barriere, tages der fat på spørgsmålet om, hvad et fænomen er, og derefter på, hvad fænomenalisering og fænomenalitet er, samt mere generelt hvad den fænomenologiske grundindstilling, transcendentaliteten, er? Mod slutningen af artiklen præsenteres den omvæltning i fænomenologien, som især Michel Henry har plæderet for, fra intentionalitet til det selvhenvisende indre perspektiv, og i denne forbindelse diskuteres forbindelseslinjerne mellem fænomenologi og kristendom. Afslutningsvis præciseres forholdet mellem fænomenologi og litteratur som to bevægelser i samme område, den menneskelige bevidsthed; den første er indadgående mod områdets essens, den anden udadgående i en stadig gentagelse i forskelligt materiale.</p> Bo Hakon Jørgensen Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 57 72 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156595 <p>Da Agnes Henningsen var mellem 73 og 87 år, udførte hun sit livs genistreg. Hun udgav otte erindringsbind (1941-55), som gennemstrømmes af munterhed, livslyst og styrke, og som må opfattes som hovedværket i det omfattende forfatterskab.</p> <p>Erindringerne handler imidlertid ikke i første række om vanskelighederne ved at blive anerkendt som kvindelig forfatter på et tidspunkt i den danske litteraturhistorie, hvor en sådan forfatterbane stadig var en sjældenhed. De handler om hendes kærlighedsliv og erotiske skæbne. Hele erindringsprojektet er et forsøg på at bevise, at det lader sig gøre at realisere Georg Brandes’ drøm om ”fri kærlighed”, så det bliver til lykke for en selv og ens omgivelser.</p> <p>Undervejs møder læseren flere af det moderne gennembruds forfattere, bl.a. selveste Georg Brandes, der optræder som chefideolog og faderlig rådgiver.</p> <p>Man bliver derfor meget forbavset, da utrykte breve fra Agnes Henningsen til Georg Brandes afslører, at de havde et erotisk forhold omkring 1901-02, hvilket ikke omtales i erindringerne, hvor han indtager en helt anden rolle. Man kan spekulere over hvorfor? Hun er mildest talt ikke tilbageholdende med at berette detaljer om andre mandlige bekendtskaber. Fortællerholdningen, stilvalget og forholdet mellem virkelighed, komposition og fiktion er åbenbart meget bevidst valgt fra Agnes Henningsens side.</p> Lise Præstgaard Andersen Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 73 78 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156596 <p>Anne-Marie Vedsø Olesen, f. 1962, debuterede i år 2000 med den historiske roman <em>Salernos sol</em>. Hun har sidenhen udgivet en lang række værker inden for den historiske genre og inden for fantasy. Hun indledte sin serie <em>Vølvens vej</em> i 2021 og har foreløbig udgivet 4 bind i serien, der har fået et meget stort læserpublikum og fornyet interessen for nordisk mytologi.</p> Anne-Marie Vedsø Olesen Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 79 84 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156597 <p>På trods af at der de seneste år har været en stigende interesse for aidskrisen i nyere dansk og international kulturproduktion, har den danske aidslitteratur endnu ikke været behandlet som samlet fænomen. Det råder nærværende artikel bod på gennem en oversigt over dansk aidslitteraturs samlende træk og tendenser. Den danske aidslitteratur kredser om de samme temaer som den internationale: dødsangst og dødsdrift, tosomhed og queer solidaritet, homoseksuel tragik og heteroseksuel optimisme, dødens nu og livets måske. Dansk aidslitteratur er ikke desto mindre interessant, fordi den også på afgørende punkter adskiller sig fra både den amerikanske og den svenske ditto. Den danske aidslitteraturs formmæssige udvikling tegner således en diametralt modsat bevægelse af den amerikanske, idet den går fra det abstrakte og eksperimenterende til det mere realistiske, mens den adskiller sig fra den svenske ved at have en langt større volumen Således demonstrerer artiklen, at Danmark har sin egen selvstændige aidslitteraturhistorie, som siden begyndelsen af 1980’erne på sin egen unikke måde har afsøgt, hvordan og på hvilke præmisser det lader sig gøre at finde mening i, med eller via aids.</p> Mons Bissenbakker Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 85 114 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156598 <p>Artiklen undersøger den digitale tidsalders indflydelse på litteraturkritikken, med særligt fokus på Danmark og med inddragelse af to norske bidrag til kritikken. Den påpeger en bevægelse væk fra objektiv, traditionel kritik til en mere personlig og selvbiografisk stil. Sociale medier har demokratiseret litteraturdebatten, som nu er åben for mange stemmer, hvor den før var mere eksklusiv. Dette skaber en identitetskrise for den litteraturkritik, der har mistet sine traditionelle fora og står over for et publikum, der efterspørger relaterbar og engageret kritik. Artiklen argumenterer for, at litteraturkritikken må udvikle sig i takt med den personlige natur af nutidens litteratur for at forblive relevant og forbundet i den digitale æra.</p> Stefan Kjerkegaard Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 115 136 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156599 <p>Denne artikel argumenterer for at vi på dansk mangler et ord for det gode ved at være alene og bruger Tove Janssons romaner om Mumidalen som litterær ressource for en kritik af vores samtid med dens hypostasering af det sociale på den ene side og udbredte ensomhed på den anden. Vi peger på at valoriseringen af det at være alene i et kulturhistorisk perspektiv er stærkt kønnet: Det har traditionelt været sådan at mænd med stolthed kunne gå alene mens kvinder der var alene, er blevet set som sølle, patologiske eller farlige. At fremme enehed gennem Janssons forfatterskab indebærer på den måde også en queer læsning af det fordi vi gør op med en patriarkalsk arv i den enehedens kulturhistorie som vi knytter bøgerne om Mumidalen til.</p> Camilla Schwartz Jon Helt Haarder Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 137 161 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156600 <p>Denne artikel diskuterer den etablerede fortolkning af romaner skrevet af kvindelige forfattere fra Det Moderne Gennembrud som ulykkelige tekster og foreslår i stedet betegnelsen tekster om (u)lykke. Traditionelt har den nordiske feministiske litteraturhistorieskrivning fortolket disse værker som symptomer på et undertrykkende patriarkat. Denne artikel forskyder imidlertid fokus mod de måder at overleve, gøre modstand og gentænke det meningsfulde liv, som Det Moderne Gennembruds kvinder formulerede på trods. Den centrale hypotese er således, at disse forfattere var stærkt optaget af lykke – ikke som noget allerede opnået, men som en ambition forfulgt med stor ihærdighed.</p> <p>Ved at kombinere digital fjernlæsning, postkritiske nærlæsninger og affektteori undersøger artiklen forholdet mellem (u)lykke, køn, sociale positioner og æstetiske tendenser i 839 romaner. De digitale analyser antyder en kønsmæssig og social opdeling i romanernes affektive stil, hvilket yderligere undersøges gennem nærlæsninger af romaner af Theodora Mau, Adda Ravnkilde og Drude Krog Janson.</p> <p>Disse postkritiske analyser viser, at ulykke og lykke er sammenhængende begreber i værkerne, hvor hver roman foreslår en form for kærlighed – selvopofrende, ren eller moderlig – som en vej til lykke. Dette udfordrer hypotesen om ulykkelige tekster og giver nye indsigter i Det Moderne Gennembruds følelsesmæssige landskab.</p> Kirstine Nielsen Degn Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 162 188 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156602 <p>Anmeldelse af Thomas Kluge og Kasper Støvring: <em>Det moderne er fortid. </em><em>Kunst og kultur i en krisetid. </em>Eksistensen 2024</p> Mogens Davidsen Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 189 201 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156603 <p>Anmeldelse af Nina Christensen og Charlotte Appel: <em>På sporet af børn og bøger. Læsekultur og medier 1750-1850. </em>Gad 2023</p> Karin Esmann Knudsen Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 202 212 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156604 <p>Anmeldelse af Lars Handesten: <em>Årstiderne på vers i danske digte, sange og salmer. </em>Forlaget Spring 2023</p> Lise Præstgaard Andersen Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 213 219 https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/156605 <p>Anmeldelse af Dan Ringgaard: <em>Fra overdrevet – ureglementerede læsninger. </em>Aarhus Universitetsforlag 2023</p> Mogens Davidsen Copyright (c) 2025 Redaktionen, forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2025-04-07 2025-04-07 2024 41 220 235