NORDICA – Tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik

Forord

2024-04-19T10:42:37+02:00

Forord

Mindeord

2024-04-19T10:55:42+02:00

Mindeord over Aage Jørgensen

Johannes Jørgensens ungdomsromaner og -fortællinger

2024-04-19T11:02:26+02:00

Med udgangspunkt i den ofte stedmoderlige og til dels yderst kritiske omtale – hvis denne overhovedet er til stede – forsøges her en nyvurdering af Johannes Jørgensens såkaldte ungdomsromaner og -fortællinger, og der argumenteres for en inddragelse af en række senere ufortjent ignorerede prosaværker, Den yderste Dag (1897), Vor Frue af Danmark (1900), Eva (1901) og Græs (1904), der kan henregnes til ungdomsproduktionen før og omkr. 1900 og ligeledes nyvurderes. Desuden relativeres den gængse opfattelse af Jørgensens statiske persontegning og nærmest monomane tematik, der overser et stærkt dynamisk element, og der peges på forfatterens omhyggelige narrative strukturering samt sproglige og stilistiske mesterskab.

Per Langes lyrik

2024-04-19T11:16:47+02:00

Lyrikeren Per Lange (1901-91) blev særdeles vel modtaget i sin samtid, hvor hans tre digtsamlinger Kaos og Stjærnen (1926), Forvandlinger (1929) og Orfeus (1932) blev anmeldt af tidens kendte kritikere, heriblandt svogeren, digteren og ekspressionisten Tom Kristensen og den mere besindige digterkollega Helge Rode. Alle var enige om at påpege den interessante spænding i de eksklusive digte mellem sublim form, klassik tematisk inspiration og underliggende moderne uro. Han skiftede siden til essaygenren, i alt fem samlinger blev det til mellem 1953 og 1969. Aage Jørgensens artikel koncentrerer sig om lyrikken og dens påfaldende skæbne i dansk litteraturhistorie og i den almindelige litterære dannelse. Per Lange blev næsten med det samme antologiseret, og hvad der især bevarede hans navn, var den selvfølgelige omtale af ham i større litteraturhistorier og især i udvalg af hans digte i dansklærerforeningens hyppigt anvendte lyrikudgivelser til skolebrug. Artiklen konkluderer, at Lange fra 1975 eller i det mindste fra 2000 stort set er forsvundet fra antologier og litteraturhistoriske fremstillinger. Dette søges ikke forklaret, men spekulation herover overlades til læsere af artiklen. Til gengæld er receptionshistorien særdeles minutiøst og omhyggeligt gennemgået, så læserne har en solid baggrund at gå ud fra.

En øjeblikskort note eller tre om Per Lange

2024-04-19T11:33:40+02:00

Artiklen former sig som et essay, der reflekterer over fremstillinger af Per Lange i den nyere litteraturhistorieskrivning, og modererer Aage Jørgensens synspunkt (jf. hans bidrag til dette bind af Nordica, ”Per Langes lyrik. Receptionshistorien”) om, at Lange er forvist fra nyere litteraturhistorie. Artiklen ser herefter nærmere på udvalgte Lange-digte, blandt andet ”Nattergal”, og drager paralleller til Per Højholts digtning. Der peges på de lyriske kvaliteter i Lange-digtet, ”St. Antonius’ fiskeprædiken”, ”Vaar” og ”Bakkantinderne”. Der drages linjer til Tom Kristensens digtning, og der spørges afslutningsvis, om ”Bakkantinderne” kan kaldes en på samme tid feministisk mareridtsvision og en mareridtsvision (men paradoksalt solidarisk) af feminisme?

En lysande vind/60-talspoetik från scratch – Johannes L. Madsen

2024-04-19T11:42:15+02:00

Artikeln handlar om Johannes L. Madsen (1942–2000) och hans specifika poetik och position inom den avantgardistiska rörelsen och den litterära institutionen i Danmark i slutet av 1960-talet. Madsens œuvre – omkring 20 diktsamlingar, berättelser, teaterstycken och barnböcker 1965–1975 – fortsätter att vara problematiskt och intressant, med dess unika konstellation av språkliga experiment och mer visionära och ”orfiska” impulser och drag. Influenser från den svenska modernismen och från samtida tyska poeter blir tydliga i en skandinavisk kontext – och en rad olika tekniker och attityder i författarskapet presenteras.

Destabiliserende stemmer

2024-04-19T11:48:54+02:00

Mens den dominerende fortælling længe har lydt, at dansk kolonialisme i Grønland var nænsom og human – ja, nærmest ikkeeksisterende – strømmer det i dag frem med andre fortolkninger, som sætter Danmark i et alt andet end glorværdigt og næstekærligt lys. Den koloniale fortid er med en betegnelse fra Sharon Macdonald blevet difficult heritage, og der foregår således en forhandling af den danske kulturelle erindring. To forfattere, der i høj grad deltager i denne, er Kim Leine og Iben Mondrup: Begge har udgivet en række romaner, som tager livtag med den danske tilstedeværelse i Grønland, og som åbenlyst ønsker at problematisere fortællingen om Danmark som den gode kolonimagt. I nærværende artikel undersøger jeg, hvordan Leines Rød mand/Sort mand (2018) og Mondrups Tabita (2020) er med til at destabilisere denne fortælling, med særlig fokus på brugen af multiperspektivitet. Endvidere argumenterer jeg for, at værkerne bør læses i lyset af tidens dekoloniale strømninger.

Varken människa eller zombie

2024-04-19T13:04:03+02:00

Romanerna Zam (2015) och Zam bider igen (2021) använder sig av en ny zombiegestalt som blivit populär i samtiden. Till skillnad från sin föregångare bearbetar den nya zombien framför allt frågor om identitet. I denna artikel undersöks hur Jesper Wung-Sungs båda romaner gestaltar subjektivitet och hur detta korresponderar med samtida föreställningar om subjektivitet. Michel Foucaults begrepp maktteknologier och självteknologier används för att konceptualisera den process som benämns subjektsbildning. I båda romanerna gestaltas ett samhälle där zombier och människor samexisterar, men det är en konfliktfylld tillvaro där zombien förtrycks. Protagonisten Zam vill omskapa sig själv som en riktig pojke och förhåller sig till två normsystem, ett för zombierna och ett för mänskligheten. Övriga zombier i romanen är ociviliserade medan Zam tar avstånd ifrån dem i sin strävan efter att ses som en människa. Bland människorna förblir han dock en anomali och hans strävan efter gemenskap är fruktlös. Gestaltningen av Zams strävan efter att skapa ett meningsfullt liv bearbetar frågor om subjektsbildning i det senmoderna samhället. Zam misslyckas frekvent, men i slutändan skapar han en tillvaro bortom zombiers och människors normer, ett sorts tabula rasa. Han förkroppsligar det senmoderna samhällets ideal om individuell autonomi, men det är en utpräglat utsatt tillvaro.

Victor Boy Lindholm og Sebastian H. Mernild: Isbogen. Hvordan isen har formet vores verden og kommer til at forandre alt

2024-04-19T13:11:58+02:00

Anmeldelse af Victor Boy Lindholm og Sebastian H. Mernild: Isbogen. Hvordan isen har formet vores verden og kommer til at forandre alt. Gyldendal 2023

Markus Floris Christensen og Anders Ehlers Dam (red.): Angst i dansk litteratur

2024-04-19T13:20:38+02:00

Anmeldelse af Markus Floris Christensen og Anders Ehlers Dam (red.): Angst i dansk litteratur. Aarhus Universitetsforlag 2023

Peter Stein Larsen: Ledestjerner. Ti digtere fra hundrede år

2024-04-19T13:24:34+02:00

Anmeldelse af Peter Stein Larsen: Ledestjerner. Ti digtere fra hundrede år. Forlaget Spring 2022

Annegret Heitmann: ”The Whole World” • Ivan Z. Sørensen: Blixens humor • Ivan Z. Sørensen: Albondocani

2024-04-19T13:28:29+02:00

Anmeldelse af Annegret Heitmann: ”The Whole World”. Globalität und Weltbezug
im Werk Karen Blixens / Isak Dinesens. Rombach Wissenschaft, Baden-Baden 2021 • Ivan Z. Sørensen: Blixens humor.
U Press 2021 • Ivan Z. Sørensen: Albondocani. Blixen og islam. U Press 2022