Under ombygning
Intersektionelle idetitetskonstruktioner blandt gymnasieelever
DOI:
https://doi.org/10.7146/kkf.v39i1.148829Nøgleord:
Intersektionalitet, Social identitet, Ungdom, Gymnasier, Køn, EtnicitetResumé
This article examines how students in a
Danish high school construct and negotiate social identities through intersecting categories of ethnicity, gender, and religion. Based on three months of multi-sited ethnographic fieldwork conducted in two second-year classes at a highly diverse urban school, the article explores the students’ multifaceted cultural practices. Drawing on intersectionality as a sensitizing analytical framework, the article demonstrates how identity categories acquire shifting meanings across contexts and how students navigate multiple, sometimes contradictory, regimes of normativity. By foregrounding the complexity of students’ lived negotiations, the study challenges reductive public debates on diversity and student composition in Danish high schools and argues for more nuanced institutional understandings of youth sociality and identity formation.
Referencer
Ambjörnsson, F. (2004). I en klass för sig: Genus, klass och sexualitet bland gymnasietjejer. Ordfront.
Barth, F. (1998). Introduction. I F. Barth (Red.), Ethnic groups and boundaries, the social organization of culture difference (s. 9–38). Waveland Press.
Berisha, T. (2023). Racialized spatial attachments: Researcher positionality and access in a Danish suburban high school. Kvinder, Køn & Forskning.
Berisha, T. (2025). ‘Whether you drown in 90 or 9 meters of water…’: Racialization and homeplace-making in a Danish suburban high school. Race, Ethnicity and Education, 1–20. https://doi.org/10.1080/13613324.2025.2560826
Bjerrum Nielsen, H. (2000). Inn i klasserommet. Kvinder, køn og forskning, 9(1), 6–24.
Bourrid, S. (2024, marts 6). Et »enormt arrogant« interview i Politiken har skræmt os væk fra Frederiksberg Gymnasium. Politiken, 6.
Bundgaard, H. (2009). Diskursiv lukning: Etiske dilemmaer i dansk minoritetsforskning. I K. Hastrup (Red.), Mellem mennesker: En grundbog i antropologisk forskningsetik. (1. udgave., s. 193–206). Hans Reitzel.
Bødtcher-Hansen, M. (2024, marts 9). Det undrer mig, at det er os, der fremstilles som diskriminerende. Politiken, 11.
Børne- og Undervisningsministeriet. (u.å.). Sådan foregår fordelingen af pladser. Hentet 2. april 2024, fra https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/adgang-og-optagelse/elevfordeling/om-elevfordelingsmodellen/saadan-foregaar-fordelingen-af-pladser
Børne- og Undervisningsministeriet. (2022a, marts 30). PRESSENOTAT: Antal gymnasier med høj andel elever med ikke-vestlig baggrund er næsten tredoblet.
Børne- og Undervisningsministeriet. (2022b, marts 30). Pressenotat: Stigning i antal gymnasier med høj andel elever med ikke-vestlig baggrund.
Cho, S., Crenshaw, K. W., & McCall, L. (2013). Toward a Field of Intersectionality Studies: Theory, Applications, and Praxis. Signs, 38(4), 785–810. https://doi.org/10.1086/669608
Christensen, A.-D., & Qvotrup Jensen, S. (2019). Intersektionalitet – begrebsrejse, kritik og nytænkning. Dansk Sociologi, 30(2), 15–33. https://doi.org/10.22439/dansoc.v30i2.6038
Danmarks statistik. (2004). Største tilgang til gymnasiet i 18 år. Nyt fra Danmarks statistik, (229).
Gilliam, L. (2009). De umulige børn og det ordentlige menneske: Identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn. Aarhus Universitetsforlag.
Gilliam, L. (2010). Den utilsigtede integration: Skolens bidrag til etniske minoritetsbørns muslimske identitet og fællesskab. I K. Lippert-Rasmussen & N. Holtug (Red.), Kulturel Diversitet: Muligheder og begrænsninger (s. 123–141). Syddansk Universitetsforlag.
Gilliam, L. (2017). Identitet—Kategoriseringer og sociale dynamikker. I Gulløv Eva, Nielsen Gritt B, & Winther Ida Wentzel (Red.), Pædagogisk antropologi: Tilgange og begreber. (s. 121–136). Hans Reitzel.
Gilliam, L. (2018). Minoritetsdanske drenge i skolen: Modvilje og forskelsbehandling. Universitetsforlag.
Gilliam, L. (2021). ”Sej er jeg ikke længere”—Minoritetsdanske drenge og lysten til skolen. Dansk pædagogisk Tidsskrift, 2021(2021#2). https://dpt.dk/temanumre/2021-2/sej-er-jeg-ikke-laengere-minoritetsdanske-drenge-og-lysten-til-skolen/
GL. (2023). Søgetal 2023—Pres i en tid med ny elevfordeling. https://www.gl.org:443/uddannelse/institutioner/soegetal/Sider/soegetal-2023.aspx
Hervik, P. (with Nævnet for Etnisk Ligestilling). (2002). Mediernes muslimer: En antropologisk undersøgelse af mediernes dækning af religioner i Danmark. Nævnet for Etnisk Ligestilling.
Hutters, C., Lykke Nielsen, M., & Görlich, A. (2013). Drenge og piger på ungdomsuddannelserne: Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis?. CEFU.
Hvenegård-Lassen, K., Staunæs, D., & Khawaja, I. (2024). Intersektionalitet og racegørelse. I K. Hvenegård-Lassen, K. Brøgger, & D. Staunæs (Red.), Performative vendinger: Introduktion til nyere feministisk teori (1. udgave., s. 227242). Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Jensen, S. Q., & Christensen, A.-D. (2020). Intersektionalitet – social differentiering og empirisk mangfoldighed. Tidsskrift for kjønnsforskning, 44(2), 104–117. https://doi.org/10.18261/issn.1891-1781-2020-02-02
Khawaja, I., & Jaffe-Walter, R. (2024). ‘The tipping point’––interrogating racialized nationalist affects in Danish high schools. Race, Ethnicity and Education, 1–20. https://doi.org/10.1080/13613324.2024.2427598
Khawaja, I., & Lagermann, L. (2023). Indledning. I C. Lagermann Laila & I. Khawaja (Red.), (Farve) blinde vinkler: Om racialisering, ulighed og andetgørelse i pædagogisk praksis. (1. udgave., s. 13–34). Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Klinker, S., & Rasmussen, M. H. (2006). Forestillede forskelle—En barriere for gensidig integration og fællesskaber mellem unge med forskellig etnisk baggrund. Dansk Sociologi, 17(2), 9–24. https://doi.org/10.22439/dansoc.v17i2.1399
Lykke, N. (2020). Intersektionalitet - ett användbart begrepp för genusforskningen: KVT nr 1 2003. Tidskrift för genusvetenskap, 41(1–2), 97–106.
Lønsmann, D. (2015). Negotiating Positionality in Ethnographic Investigations of Workplace Settings: Student, Consultant or Confidante? I G. Alessi & G. Jacobs (Red.), The Ins and Outs of Business and Professional Discourse Research: Reflections on Interacting with the Workplace (1. udg., s. 13–36). Palgrave Macmillan UK. https://doi.org/10.1057/9781137507686
MacKinnon, C. A. (2013). Intersectionality as Method: A Note. Signs, 38(4), 1019–1030. https://doi.org/10.1086/669570
Mainz, P. (2023, januar 24). Gymnasier og elever: Det haster med at rette op på skæv elevfordeling i storbyer. Politiken.
Mainz, P. (2024, januar 24). Før var det i ubalance. Nu er gymnasiet et af de mest søgte. Politiken.
Mastek, M. O. (2023). “Ifølge Inger Støjberg er jeg en p**ker”—Om at være “ghettogymnasieelev” og minoritetsetnisk ung. I Khawaja Iram & Lagermann Laila Colding (Red.), (Farve)blinde vinkler: Om racialisering, ulighed og andetgørelse i pædagogisk praksis. (1. udgave., s. 239–258). Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Mørck, Y. (2006). Multikulti-gymnasieliv: Identifikationer, solidaritetsformer og medborgerskab. I S. Laumann Jørgensen & M. Sandberg (Red.), Kulturlighed: Temaer om kulturel identitet, foranderlighed og anerkendelse (s. 171–201). Philosophia.
Paulgaard, G. (2006). Identitetskonstruksjoner—Hvor langt rekker de? Tidsskrift for ungdomsforskning, 6(1), 67–88.
Phillips, A. (2010). What’s wrong with Essentialism? Distinktion: Journal of Social Theory, 11(1), 47–60. https://doi.org/10.1080/1600910X.2010.9672755
Qvotrup Jensen, S., & Christensen, A.-D. (2011). Intersektionalitet som sociologisk begreb. Dansk Sociologi, 22(4), Article 4. https://doi.org/10.22439/dansoc.v22i4.3922
Rich, A. (1980). Compulsory Heterosexuality and Lesbian Existence. Signs, 5(4), 631–660.
Skovgaard Nielsen, I. (2005). “De kalder mig for integreret perker”: Majoritets- og minoritetspiger i en københavns gymnasieklasse. I L. Gilliam, K. F. Olwig, & K. Valentin (Red.), Lokale liv, fjerne forbindelser: Studier af børn, unge og migration (1. udgave., s. 133–151). Hans Reitzels Forlag.
Skrowny, M. (2005). Rapporten: ”Alkohol, identitet og fællesskaber—I et integrationsperspektiv”. Ungdomsforskning, 4(3).
Staunæs, D. (2003). Skæve køn, skæve etniciteter. Kvinder, køn & forskning, 12(1).
Staunæs, D. (2004). Køn, etnicitet og skoleliv (1. udgave.). Samfundslitteratur.
Staunæs, D., & Søndergaard, D. M. (2006). Intersektionalitet – udsat for teoretisk justering. Kvinder, Køn & Forskning, (2–3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i2-3.28086
Staunæs, D., & Vertelyté, M. (2023). Diversitetsarbejde som mikrointerventioner i stemninger, forhåbningsfyldte ting og sans for racialisering. I I. Khawaja & L. Lagermann (Red.), (Farve)blinde vinkler: Om racialisering, ulighed og andetgørelse i pædagogisk praksis. (1. udgave., s. 259–279). Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Thorup, M. (2022). Kampen om identitetspolitik: En samtidsidéhistorie. (1. udgave.). Klim.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Anna Magnussen
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Udgivelser i Kvinder, Køn og Forskning er beskyttet under Creative Commons License: CC Attribution-NonCommercial 4.0
