By, marsk og geest - Kulturhistorisk tidsskrift for Sydvestjylland https://tidsskrift.dk/BMG <p>By, marsk og geest har udkommet siden 1989. Der er deadline for manuskriptindesendelse 1. maj, og publikationen udkommer omkring 1. december. Det optager arkæologiske og historiske artikler med en øvre tidsgrænse omkring 1850. Tidsskriftet er fagfællebdømt, med dobbeltblind bedømmelse. </p> da-DK <p>Forfatter. </p> <p>Fra 2022 CC-BY-4.0</p> <p>Fra før 2022 er copyright forfatteren</p> miaj@sydvestjyskemuseer.dk (Michael Alrø Jensen) miaj@sydvestjyskemuseer.dk (Michael Alrø Jensen) Thu, 28 Nov 2024 08:52:24 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Geochemical constraints on the provenance of viking Age soapstone finds from Ribe, Denmark https://tidsskrift.dk/BMG/article/view/151577 <p>Steatite objects are regarded as one of the characteristic features of Viking Age material<br>culture, present in both Atlantic settlements and the Scandinavian homelands. However,<br>the provenance of steatite artefacts in these regions can be difficult to determine. Any<br>resolution regarding the origin of steatite finds from precisely dated context such as in<br>Ribe, Denmark can thus contribute to the understanding of the development of commerce<br>and urbanization at the very beginning of the Viking period. Here, we present X-ray<br>fluorescence (XRF) data for 20 steatite objects from Ribe phases F-I (790-850AD), one<br>sample from nearby Okholm, and four samples from Hedeby and compare the data to<br>steatite deposits in Norway and Sweden; in addition to steatite objects from other places such<br>as Bergen and Kaupang. The results suggest, that Ribe initially sourced its soapstone from<br>a quite limited number of deposits; one possible candidate being the deposits at Hisåsen<br>near Fjaere in Agder, southern Norway. Over the course of the 9th century these imports<br>were supplemented by other, possibly multiple sources. The small amount of soapstone<br>data available from other emporia, together with methodological inconsistencies prevent<br>us from drawing any further conclusions. However, the available data is consistent with the<br>possibility of the deposit, that supplied Ribe in the late 8th and early 9th centuries; may also<br>have supplied soapstone to Kaupang and Hedeby.</p> Tobias B. Skowronek, Riia M. Chmielowski Copyright (c) 2024 Forfatter https://tidsskrift.dk/BMG/article/view/151577 Wed, 27 Nov 2024 00:00:00 +0100 Pilgrimstegn, valfart og rituel praksis https://tidsskrift.dk/BMG/article/view/151578 <p>Pilgrimstegn er religiøse souvenirs, som blev solgt til pilgrimme på middelalderens valfartssteder<br>rundt omkring i Europa. De blev i tusindvis distribueret ud i samfundet over<br>store, geografiske afstande. En del blev hjembragt til Danmark, både fra fjerne og nære<br>destinationer, og optræder i dag i en række forskellige kontekster, som detektorfund, arkæologiske<br>fund eller som faststøbt dekoration på kirkeinventar. Tegnene var beviser på<br>udførte rejser, og de vidner om en omfattende, religiøs industri. Men de fungerede også<br>som amuletter, hvis iboende kræfter kunne komme andre end den udførende pilgrim til<br>gavn. Både fundkontekster og studier af selve genstandene viser, at de kunne bruges og<br>genbruges i en række forskellige sammenhænge, og at de ofte blev omformet og tildannet<br>efter behov. De mange tilgængelige data om fund fra hele Europa viser mange fællestræk<br>i måden, genstandene er brugt på, og dermed udgør genstandsfundene en helt unik kilde<br>til detaljer i dagliglivets rituelle praksis.</p> Mette Højmark Søvsø Copyright (c) 2024 Forfatter https://tidsskrift.dk/BMG/article/view/151578 Wed, 27 Nov 2024 00:00:00 +0100 Hospitalsbunkeren i Vognsbølparken https://tidsskrift.dk/BMG/article/view/151581 <p>I august 2023 blev en hospitalsbunker fra 2. verdenskrig genåbnet og undersøgt i<br>Vognsbølparken i Esbjerg. Undersøgelsen foregik som et samarbejde mellem Foreningen<br>Esbjerg i Atlantvolden og Sydvestjyske Museer (efter 1. januar 2024 Museum Vest).<br>Dette samarbejde blev etableret så man, på bedst mulig måde, kunne begynde at<br>registrere levn fra 2. verdenskrig på lige fod med andre fortidsminder på arkæologiske<br>udgravninger. Som en del af dette samarbejde blev en lille forskningsudgravning af en<br>lukket hospitalsbunker planlagt, idet der var mange ubesvarede spørgsmål tilknyttet<br>denne bunker. I den tyske "Baufortschrittsmeldung" står bunkeren beskrevet som<br>færdigbygget den 28. august 1944, men den var endnu ikke overgivet til de tyske tropper<br>den 15. januar 1945. Formålet med udgravningen og åbningen af bunkeren var således,<br>blandt andet, at afklare, om hospitalsbunkeren var færdigbygget og taget i brug, men<br>også at dokumentere bevaringsstilstanden via opmåling og fotografering, og for at få et<br>indblik i de tyske hospitaler og deres kapacitet.</p> Morten Jensen, Bente Grundvad Copyright (c) 2024 Forfatter https://tidsskrift.dk/BMG/article/view/151581 Wed, 27 Nov 2024 00:00:00 +0100 Når skindet afslører https://tidsskrift.dk/BMG/article/view/151582 <p><br />Handel var omdrejningspunktet for Ribe siden dens anlæggelse, og fra byen kendes en<br />rig samling af velbevarede fund, blandt andet fra dens våde stratigrafi. I denne artikel<br />bliver 15 kniv- og sværdskeder af læder, 11 prangerpunge og snører fra fire af pungene,<br />alle fra middelalderens og renæssancens Ribe, artsbestemt med analysemetoden<br />ZooMS (Zooarchaeology by Mass Spectrometry). Metoden er forholdsvis ny, men har<br />allerede vist sig særligt anvendelig til artsbestemmelse af kollagenholdige, organiske,<br />arkæologiske genstande som læder og pergament. Flere danske studier har undersøgt<br />lædersko, nogle endda ved brug af ZooMS, mens andre genstandstyper af læder<br />stadig mangler at blive artsbestemt. Derfor er valget om at undersøge sværdskeder og<br />prangerpunge<br />taget for at udvide vores viden omkring brugen af dyrearter til produktion<br />af læder. Resultaterne af studiet viser, at samtlige kniv- og sværdskeder består af læder<br />fra kvæg, mens størstedelen af prangerpungene og deres tilhørende snører er fra får,<br />hvorimod få er fra kvæg og en enkelt fra ged. Dette tyder på, at valget omkring brug af<br />arter er taget på baggrund af de forskellige kvaliteter dyret giver til læderet.</p> Irene Bach Hoppe, Luise Ørsted Scharff Brandt Copyright (c) 2024 Forfatter https://tidsskrift.dk/BMG/article/view/151582 Wed, 27 Nov 2024 00:00:00 +0100