By, marsk og geest - Kulturhistorisk tidsskrift for Sydvestjylland

https://tidsskrift.dk/BMG/issue/feed By, marsk og geest - Kulturhistorisk tidsskrift for Sydvestjylland 2023-12-05T09:33:51+01:00 Michael Alrø Jensen miaj@sydvestjyskemuseer.dk Open Journal Systems By, marsk og geest har udkommet siden 1989. Der er deadline for manuskriptindesendelse 1. maj, og publikationen udkommer omkring 1. december. Det optager arkæologiske og historiske artikler med en øvre tidsgrænse omkring 1850. Tidsskriftet er fagfællebdømt, med dobbeltblind bedømmelse. https://tidsskrift.dk/BMG/article/view/142154 Forsænkede hustomter og deres aktivitetsspor efter boligfasens ophør 2023-12-05T09:23:51+01:00 Silja Arnfridardottir Christensen bmg@sydvestjyskemuseer.dk Martin Egelund Poulsen bmg@sydvestjyskemuseer.dk Lars Grundvad bmg@sydvestjyskemuseer.dk

Indenfor de seneste to årtier har Museet Sønderskov udgravet et mindre antal stenansamlinger på forsænkede gulve fra senneolitikum og bronzealderens første periode (2300-1500 f.Kr.), som kan have røselignende karakter eller optræde som mere tilfældigt anbragte sten. Derudover er der i mange tilfælde registreret spor efter pløjning med ard på bundhorisonten, ligesom der også er dokumenteret andre aktivitetsspor i form af deponeringer i de forsænkede arealer. Overordnet set er der endnu ikke fuld klarhed over selve forsænkningernes funktioner, selv om der efterhånden foreligger forskellige overbevisende tolkningsforslag, der taler for en mangfoldighed af aktiviteter i boligfasen. Mindre ved vi om de aktiviteter, der er foregået efter beboelsesfasen, som stenkoncentrationerne og ardsporene netop repræsenterer. De røselignende stenansamlinger er et fænomen, der primært er registreret i Vejen Kommune i Sydjylland, som udgør Museet Sønderskovs ansvarsområde, mens pløjesporene kendes fra de fleste jyske regioner. Med udgangspunkt i det registrerede materiale fra den sydjyske indlandsegn er målet med denne artikel at bidrage til diskussionen om, hvad der reelt foregik på de nedgravede husarealer med fokus på fasen eller faserne efter boligens ophør og husets nedrivning. Afspejler de post-funktionelle aktiviteter en form for rituelle handlinger forbundet med opgivelsen og aflukningen af bygningen, eller bør mere profane og lavpraktiske forklaringer søges, som f.eks. rydning og bortskaffelse af marksten samt pløjning med reelle dyrkningsformål?

2023-12-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2023 Forfatter https://tidsskrift.dk/BMG/article/view/142155 Runeindskriften på Ribe Hjerneskal 2023-12-05T09:28:12+01:00 Karen Thuesen bmg@sydvestjyskemuseer.dk

Det er nu 50 år siden, man midt på sommeren i 1973 gjorde et af landets mest spændende runefund i Ribe. Efterfølgende kunne interesserede i flere danske dagblade læse nogle små artikler, som i forskellige versioner bar overskriften ”Danmarks ældste brev er fundet!” De bragte også fotografier af den mærkelige genstand, der var dukket op af undergrunden: et stykke af en menneskelig hjerneskal tæt beskrevet med runer. Desuden havde nogle af aviserne en ret indgående udredning af sagen. Den daværende leder af Ribes Antikvariske Samling, mag. art. Mogens Bencard, berettede om begivenhedens detaljer, og Nationalmuseets runeekspert, dr. phil. Erik Moltke, diskuterede indskriftens indhold. Kort sagt betragtede forskerne, helt fra den såkaldte "Ribe Hjerneskal" dukkede op af jorden, fundet som noget af en sensation.

2023-12-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2023 Forfatter https://tidsskrift.dk/BMG/article/view/142156 Eksempler på restaureringer af byhuse i Ribe fra 1957 til 2009 2023-12-05T09:30:31+01:00 Steffen M. Søndergaard bmg@sydvestjyskemuseer.dk

Artiklen tager sit udgangspunkt i Ribes bygningsbevaringsmæssige guldalder i 1960’erne med tinglysningen af bevaringsdeklarationen for den gamle bydel og arkitekt Hans Henrik Engqvists bygningsundersøgelser, registrant og skelsættende restaureringer – og nogle af hans elevers efterfølgende arbejder. Disse arbejder blev gennemført i et ideelt samarbejde med bygningsfredningsmyndighederne og Ribe Kommunes tekniske forvaltning under stadsingeniør Axel Elmoses ledelse. Artiklens efterskrift, det kommunale ansvar, udtrykker en kritisk holdning til nogle af resultaterne af den kommunale forvaltnings senere administration og afgørelser i henhold til bevaringsdeklarationen.