ALABU • Tidsskrift for nordjysk kulturhistorie

https://tidsskrift.dk/Alabu/issue/feed ALABU • Tidsskrift for nordjysk kulturhistorie 2023-10-18T18:10:10+02:00 Karin Johannesen karin.johannesen@aalborg.dk Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/Alabu/article/view/139932 Vesterbjerg 2023-08-08T15:08:21+02:00 Thomas Rune Knudsen noname@noadress.dk Jacob Kveiborg noname@noadress.dk

Udgravningen ved Vesterbjerg i Brovst afslørede en bebyggelse der dækkede 1,5 ha og inkluderede 44 bygninger, primært dateret til tidlig middelalder. Bemærkelsesværdige fund inkluderer to store enkeltskibede langhuse, hvor alle gårdens funktioner sandsynligvis har været under ét tag samt små vinkelformede toskibede bygninger. Den dominerende hustype syntes at være det enkeltskibede hus med rektangulær grundplan, selvom der var betydelig variation i husenes dimensioner, konstruktion og orientering. Udgravningen resulterede i en stor mængde dyreknogler, primært fra domesticerede arter. En hund var blevet gravlagt, mens en hoppe var blevet nedkulet i et hul efter en mislykket foling. En gennemgang af knoglematerialet antyder, at nogle af landsbyens dyr måske er blevet sendt til nærliggende markeder, hvorimod fx udtjente heste, til trods for kristendommens forbud mod spisning af hestekød, alligevel kunne ende på spisebordet.

2023-10-10T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2023 ALABU • Tidsskrift for nordjysk kulturhistorie https://tidsskrift.dk/Alabu/article/view/140427 Fragmenterede grave 2023-09-06T21:27:11+02:00 Karin Johannesen noname@noadress.dk

Våbengravsskikken introduceres i slutningen af førromersk jernalder i Nordjylland. Både våben og andre gravgenstande tolkes ofte som gravgaver, men kan nogle af genstandene også have været del af gravritualerne? Med udgangspunkt i en mindre gravplads ved Jetsmark Skole i det sydvestlige Vendsyssel med 24 brandgrave, hvor to er våbengrave, analyseres brandgravsmaterialet fra Nordjylland. Sammensætningen af gravgenstande er meget ensartet, og især keramik og dyreknogler tolkes som dele af gravritualet snarere end som gravgaver. Kun i den ene af de to våbengrave fra Jetsmark Skole adskiller mængden af keramik sig fra de øvrige grave, og dette tyder på, at våbnene har indikeret de gravlagte individers identitet fremfor rigdom og status. Dermed både bryder våbengravene med en tidligere tradition, hvor gravene kun indeholdt få gravgenstande, og indikerer begyndelse på en ny tradition, hvor gravskikken i højere grad udtrykker individets identitet igennem gravgenstande som fx våben.

Sdr. Tranders landsbykomplekset viser en bebyggelseskontinuitet som ikke ses mage i det nordjyske materiale. Lokaliteten ved Sdr. Tranders har været bebygget igennem ca. 1.300 år fra yngre bronzealder til yngre jernalder. Bebyggelsen opstår i yngre bronzealder per. VI med spredte enkeltliggende gård, men samles allerede i ældre førromersk jernalder til en landsby. Landsbystrukturen ændrer sig flere gange igennem jernalderen, ligesom hele landsbyen i yngre romersk jernalder flyttes mod øst, og samtidig anlægges også en gravplads syd for landsbyen. Der ses en markant forskel i byggetraditionen gennem de forskellige faser af landsbyen. Lokalitetens sammenbrud falder sammen med overgangen mellem ældre og yngre germansk jernalder og ses bl.a. ved en række 14C-dateringer og kan måske kædes sammen med de store vulkanudbrud og de efterfølgende klimaforandringer i årene efter 536 e.Kr.

2023-10-09T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2023 Lars Egholm Nielsen https://tidsskrift.dk/Alabu/article/view/141381 Pilgrimsmærker og pilgrimme i Aalborg 2023-10-18T18:10:10+02:00 Christian Vrængmose Jensen noname@noadress.dk

Det seneste årtis arkæologiske udgravninger i Aalborg har mere end firedoblet byens fundmængde af middelalderlige pilgrimsmærker til ca. 67. De udgør dermed en betydelig del af Danmarks samlede fundmængde på ca. 288. Fundene fortæller, at pilgrimsmærker og pilgrimsfærd var aldeles velkendt i Aalborgs middelalder selvom de skriftlige kilder næsten er tavse derom. Mærkerne vidner om rejser, der er nået til Europas største valfartsmål som Rom, Santiago de Compostela, Køln, Aachen og Wilsnack. Aalborg-pilgrimme har også besøgt et at Nordens største mål i Vadstena ved flere lejligheder. Fundene giver også indtryk af en betydelig valfart til hjemlige mål, og den stigende fundmængde gør det muligt, at foreslå nye, hjemlige valfartsmål som steder, hvor der er produceret og solgt pilgrimsmærker. Det foreslås således, at der f.eks. har været solgt pilgrimsmærker ved birgittinerklostret i Mariager og måske ved det ”Hellige sakramente” i Kippinge på Falster.